Startsiden     Bestyrelsen     Artikler     Aktiviteter     Loppefiskeren     Lystfiskermuseum     Fotogalleriet     Links  

Aktuelt         Formandens Postkasse         Vidste du at ...         DGK 1986-2006 - Vores egen historie

 

Dansk Grejsamler Klub

lllllll

  

Formandens Postkasse

 

DGK - og især formanden Heinz - får tit spørgsmål om gammelt fiskegrej og andre emner tilknyttet vores herlige hobby. På denne side præsenteres nogle af disse - til gavn for andre nysgerrige! Har du også et grejmysterium? Kontakt formanden på walton@mail.dk - og mon ikke formanden og/eller andre fra DGK's interne vidensbank kan svare dig!

 

Spørgsmål om:

Bambus-stang

Splitcane II

Danske stænger

A. Forrest & Son

Norden Splitcane

Shakespeare

Victory

Record 600

Abu 444

Hørgård Laksesnelle

Jones fluehjul

Cimbric

Cambrian Fly Fishers of Wales

Cardinal 3 + Parazoom

Record 1400

Yde splitcane-fluestang

En underlig fisk

Record

Kælderoprydning

Greenheart

Scottie "Featherweight"

Splitcane

Fiskestangsfabrikken Halk

Fiskestangsfabrikken LØGA

Splitcane fra København

Cardinal 66

 

Bambus-stang


Hej Heinz.

Jeg har i nogle år haft denne stang, og kunne godt tænke mig at vide lidt om den.


Kan du fortælle om årgang og produktionsland og sidst, men ikke mindst, om den er noget værd, eller den skal op og hænge i stuen ... jeg er single :) . Der er et slidt ovalt klistermærke, hvor de sidste 4 bogstaver er : ARTA .

På forhånd tak og med ønsket om god fangst!

Mvh. C.

 PS:  stangen er cirka 455 cm lang.

 



Hej C.

Så afgjort en vægstang, da den aldrig vil kunne sende dig på 3 ugers ungkarleferie til hverken Barbados eller bare Ærø, måske en kystbanebillet til hovedstaden – om den rækker til en returbillet, tør jeg ikke gætte på.

Nå, din stang kender jeg ikke – men det er en af mange, som næsten hver eller hver anden isenkræmmer med respekt for sig selv havde til salg, også da jeg var knægt. Mange lavede dem selv – købte en bambus-stang, satte ferruler, øjer og en hjulholder på – og vupti så sku’ man på fisketur. Jeg kunne formode, at da der er navn på din – kunne det enten være en danske grossist – eller en f.eks. tysk fremstillet relativt billig stang.

Da jeg var dreng blev mange af disse brugt på Langelinie i København – når makrellerne stod havnen ind – se det var tider!

Men dekorativ er den – og f.eks. et aluminiums centerpinhjul – måske et dansk CAMO eller BOCA ville passe på den – og så et flåd og en ormekrog – så er der dømt fiskehygge i det lille hjem.

MVH. Heinz

Ps: Jeg sender lige mailen til et par kloge hoveder – som måske kan komme med et kvalificeret gæt på navnet – jeg er i hvert fald blank!
 



Splitcane II


Hej Heinz.

Jeg håber I kan hjælpe mig lidt her. Jeg har en ven, som har fået en gammel splitcane, som har været hans farfars og d.v.s.  at den er ret gammel, måske op til 70 år - det er et gæt fra hans side.  Problemet er, at der ikke rigtig står noget på den.

Kun PARTNER SPECIAL og 9”  og så er to tal nede ved håndtaget, som er 559 og 902. Håber I kan hjælpe med en historik på den og hvor den kommer fra. Og evt. værdi, da han måske gerne vil sælge den.

Og så har jeg selv en HARDY 2-håndsstang, som hedder The ”Wye” ... ”talakona” hegd trade mark  ... og på endedubben står der H 22456. Og der er to forskellige stangspidser og er i super god stand. Kan I måske hjælpe mig med historikken på den ... og evt. værdi?

Men den hænger nu fint, hvor den er!

Mvh. F.

 



Hej F.

Tak for din mail, som giver mig mulighed for at fortælle lidt om en af de lidet kendte og sjældent omtalte stangfabrikker her i landet,

Din vens stang er en PARTNER 902, en oplysning der giver nøjagtig mulighed for at bekræfte, at der er tale om en 9’ spindestang i flammehærdet splitcane (ofte lidt mørke i canen) med et håndtag på 70 cm., som var beregnet til en kastevægt på 20-35 gram.

Fabrikken hed HØHA og lå i Golfparken 167 i Aalborg. Det er ikke mange oplysninger, vi kender om fabrikken, og den var længe lidt af et mysterium. Men den tidligere indehaver af fiskestangsfabrikken Bendforce i Nørre Sundby, Knud Nygaard fortæller, at man i slutningen af 1950’rne – gerne ville sælge stænger udenom de store grossister, man følte sig bundet til – først og fremmest Julius Guldmann i Korsør (Jaguar – stænger), Petersen-Bach i Aalborg, Simonsen & Nielsen (SINI) m.fl. Man oprettede derfor et ’skuffeselskab’ i navnet HØHA (som en af Nygaards medarbejdere Erik gh HAnsen lagde navn til) og her solgte man et sortiment, der lignede Bendforce’s egen serie i navnet PARTNER. Vi ser meget sjældent disse HØHA stænger, og formoder derfor ikke at salget blev særlig stort. En værdi vil være et par hundredkrone-sedler, hvis den er nogenlunde pæn, men om sjældenheden kunne løfte prisen lidt kunne tænkes?

Mere nemt er din Hardy ”The WYE”  – en stang der findes rigtigt mange af, da den var ganske populær til det normale nordiske fiskeri. H-nummeret fortæller den er fra  1959 og den har således sine godt 50 år på bagen. Den blev lavet i 10½, 11, 12½ og 13½ fod, visse længder i 3-delt – og kunne købes med både 1 og 2 spidser, ligesom den oprindeligt blev lavet i både Greenheart og Splitcane (Palakona). Med introduktionen ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 – og en fantastisk ”levetid” helt frem til 1978, hvor produktionen blev indstillet – får man indtrykket af disse herlige stænger store popularitet. Også i dag bruges de – bl.a. er de populære hos harlingfiskerne i Namsen. Vi ser dem ganske tit på vore auktioner – og prisen har ligget stabilt på ca 2000 kr. i de senere år. Priserne er naturligvis altid afhængig af standen – og da købers og sælgers definition ind imellem er forskellig – kan også prisen gå lidt op og ned. Men forudsætningen er en nydelig – ikke udfisket (skæv/vredet) – uden fornyede bevikinger og øjer og andre udbedringer, ligesom det forventes at den originale pose er tilstede.

Håber det kaster lidt lys over sagerne.

MVH. Heinz

 


 

Danske stænger


Hej Heinz.

Jeg er kommet i besiddelse af 2 antikke stænger.

Henholdvis en Silver Salmon 11 fods og en Halk 9 fods. Der står Gold Stream Max 25 gr. på den.

Har de nogen værdi, og hvor kan jeg sælge dem?

M.v.h. O.
 



Hej O.

Tak for din mail.

Jamen - det er jo to gode dansk fabrikerede stænger du har fået dig!

Danske fiskestangsfabrikker dukkede op flere steder i landet i årene omkring 2. verdenskrig. Især i det jyske og i særdeleshed i Nordjylland var der mange fabrikanter, der lave fine stænger. Desværre betød den ”asiatiske bølge” af fiskegrej i efterkrigsårene, at dansk grejproduktion - som i mange europæiske lande – måtte lukke ned, da man ikke kunne konkurrere med det billige grej fra Østen.

Din Silver Salmon er fremstillet af Fiskestangsbrikken Marlin i Aalborg for den store Aalborg grossist Petersen Bach, som gennem årene fik sine stangserie lavet af flere lokale fabrikker – bl.a. Cimbric i Nørre Sundby m.fl. Din stang er formodentlig fra sidst i 1950’ne – begyndelsen af 1960’ne – og vil nok med nutidens øjne virke noget tung – hvorfor den nok mere har kuriøs værdi end noget andet.

Den anden stang er lavet lidt længere sydover, nemlig hos HALK i Vorup ved Randers. Fabrikken indehavedes af Hans Carstens, som egentlig startede med at lave pirke, som han solgte til lokale forhandlere i Haderslev. Han knytter venskab med indehaveren af førnævnte grossist Petersen Bach – Svend Nielsen, som ansatte Hans Carsten, der flytter til Aalborg med hele familien i 1954. Her fremstiller han ud over sine egne Halk pirke – også PB’s Rex-endegrej. I 1959 ønskede Carstens at blive selvstændig, og startede sin egen virksomhed i Vorup ved Randers. I 1964 brænder fabrikken – og efter genopbygning bruger Carsten en del af forsikringssummen til at erhverve maskinerne fra fiskestangsbrikken Bendforce, som lå i Nørre Sundby. Så vi ved dermed at din stang må være efter dette år.

Heller ikke denne stang har en direkte værdi – men er dog også historisk sjov, og som jeg ofte svarer – den er bygget til at fiske, og det kan den helt sikkert endnu. Dansk grejhistorie er der i begge dine gamle stænger – men selvom de er flotte og der er originale poser – repræsenterer dine stænger kun nogle få hundrede kroner.

MVH. Heinz

 

 

A. Forrest & Son


Hej Heinz.

En af mine fiskevenner har lige købt dette laksehjul (4 1/4'') af en svensk fiskekompis, der på grund af alder har måttet hænge laksestangen på hylden.

Hjulet skal fortsætte det aktive brug i Surna. Hjulet er i en meget flot stand.

Som du kan se, er det mærket "Forrest's Patent Adjustable Drag".

Jeg har søgt på nettet og har kun kunnet finde sparsomme oplysninger om A. Forrest & Son, de hjulmodeller dette firma har lavet/fået fremstillet og i hvilken årrække de blev solgt.

Jeg håber du kan hjælpe mig med nogle oplysninger, min fiskeven er meget interesseret i at kende historien om dette hjul.

Venlig hilsen P.
 



Hej P.

Jamen sikke dog en smuk gammel sag - og så skal den fortsætte med at fiske, lige i min ånd - ikke alt det der nymodens CNC-lavede titanium-pjat, næh - rå kvalitet for mænd - fra før verden ”gik ad lave”!

A. Forrest & Son blev etableret i 1837 i den skotske by Kelso ved floden Tweed, der også i dag er kendt for sit laksefiskeri. Helt hvor meget man selv har produceret af de stænger og hjul, man har solgt gennem tiden, er uklart, og vi ved at bl.a. W.H. Dingley (tidligere Hardy-ansat hjulmager og som regnes for manden bag bl.a. Silex-hjulet), der efter nogle års forskellige ansættelser etablerede eget firma med produktion af nogle af de fineste hjul der kendes (visse fastholder at end ikke Hardy nåede hans niveau?) bl.a. leverede til Forrest i årene 1910-1940.

Men dette hjul er formodentlig ikke lavet af Dingley, men hvem, der rent faktisk har lavet det ved vi ikke, men et gæt kunne være Reuben Heaton i Birmingham, som også lavede flere hjul til Forrest - eller hvad jeg nok hælder lidt mere til - er skotske P.D. Malloch. Begge var meget aktive fra midten af 1800-årene og frem til omkring 1. verdenskrig. Herefter tog Young & Sons i Redditch over, og de lavede 80-90% af alle andre firmaers hjul i den periode - incl. Allcock og andre, som vi indtil for få år siden troede selv lavede egne hjul.

Jeg er ret overbevist om, at der er tale om en tidlig udgave af Forrest of Kelso's "Tweed" laksehjul, som netop havde det nævnte "Adjustable Drag" - altså indstillelig bremse, som bestod af en fjederbelastet tværarm inde i hjulet, hvorpå to filtpuder trykkede ind på spolens side, og med den udvendige centerskrue kunne man justere modstanden. Et simpelt, men velprøvet system, som bl.a. amerikanske Edward vom Hofe brugte i visse af sine modeller. At den har messing forside (Brass Faced) betyder det er en tidlig udgave af 'Tweed" hjulet, som blev lavet fra 3 til 4 3/4" (7,6 cm til over 12 cm.) sidstnævnte var noget af et 'herrehjul' som med en passende stang må have krævet sin mand!

Jeg mener, det viste hjul har sine 100 år på bagen - dels er det nævnte patent givet den 22. januar 1904 - altså er det efter denne dato, men ikke mindst p.g.a. messing forsiden, der er blandt de første af Tweed hjulet - så på den måde kan vi indkredse tingene.

Det er det bedste jeg kan ryste ud af ærmet her og nu, men jeg har puffet til et par 'hjultosser' i det engelske, som er meget vidende - kommer der noget, der ændrer ovenstående - får du et par ord.

MVH. Heinz

 

 

Norden Splitcane


Hej Heinz.

Jeg er den lykkelige ejer af en splitcanestang fiskestang, som jeg har arvet fra min fader. Stangen er 10 fod, 2 delt og i rimelig stand. På stangen står:

Norden Mørrum Special 2583-4-48.

Jeg ville sætte stor pris på, om du kan lidt historie om netop denne stang, samt oplyse om stangen er interessant i samler øjne.

På forhånd tak.

Mvh. L.F.

 



Hej L.F.

Jamen, vi kan da prøve at hæfte lidt historie på din stang, som er produceret af Fiskestangsfabrikken NORDEN i Viby J. ved Aarhus. Firmaet blev som så mange andre til i årene efter krigen, hvor importforbud og valutarestriktioner gjorde det vanskeligt at hjemkøbe udenlandske varer, især noget måske knap så vigtigt for samfundet som fiskegrej. Det gav plads til driftige mennesker, som startede grejfabrikation op her i landet.

Jesper Kristensen startede i 1947 sammen med Henry Max og Sv. Thærøe fabrikken, og i starten bruger man håndkraft, senere udvikles fræsemaskiner til høvling af splitcanestængernes splitter, lige som man selv lavede ringe og ferruler i eget værksted. Fabrikken lavede en lang række populære stænger, hvoraf din 10’ spindestang Mørrum Spec. var i ’familie’ med Mørrum Coast og Mørrum på hhv. 9½ og 9 fod. Men også fluestængerne var flere – og der er landet mange laks med de lange 2 hånds fluestænger med navne som Grønbæk, Skarrild 1 og Skarrild 2 samt Resen – alle opkaldt efter kendte gode fiskepladser ved vore dengang meget produktive lakseåer, som Skjernå.

Vi ved ikke nøjagtigt hvornår produktionen stopper, men fabrikken flytter i 1960 til Aabyhøj, men ingen tvivl om, at man allerede da er trængt af den stigende import af glasfiberstænger ikke mindst fra Asien, og det er netop disse meget billige grejer, der tager livet af de fleste af de danske grejfabrikanter i disse år.

Din stang er utvivlsomt fra april 1948 (xxx-4-48) og altså relativt tidlig fra Norden – den virker nok lidt stiv i forhold til moderne stænger, men lur mig om ikke den stadig er god for en fisk eller to, hvis man behandler den rigtigt. Værdi har den ikke meget af – der er tale om nogle få hundredkronesedler hvis den er pæn og intakt, men da det er et arvestykke, var det måske værd at hænge den på væggen – om ikke i stuen, så i hobbyrummet - sammen med et aldersvarende hjul?

MVH. Heinz

 

 

Shakespeare


Hej Heinz.

Utrolig flot hjemmeside!
 
Jeg har 2 Shakespeare standard hjul liggende efter min onkel. Et stort og et lille. Det store hedder Shakespeare standard 2016 GF. Og det lille hedder Noris Shakespeare Standard 2002 GD. Jeg har hørt, der skulle findes et skema hvor de 2 sidste bogstaver skulle kunne angive alder på hjulet, er det rigtig? Eller kan du måske give mig en historie om hjulene og årstal? Jeg kunne forestille mig, at det er 2 meget almindelige hjul, som ikke har en stor værdi, men det ville alligevel være spændene at høre, hvad de er værd, hvis du har en ide om det?

På forhånd tak!

Mvh.

K.
 
 



Hej K.

Firmaet Shakespeare har lavet hjul siden 1896 i Kalamazoo i Michigan USA, hvor den 27 årige William Shakespeare ønskede at forbedre de hjul, han så på markedet. Han fik stor succes - og i 1920 var der 5000 forhandlere af Shakespeare grej alene i USA. 

Fabrikken har en lang og spændende historie, som vil være omfattende at skrive her - men et par detaljer skal nævnes; firmaet opkøbte en anden stor fabrik i USA - Pflueger midt i 1960'rne, hvor man samtidigt etablerede sig i England under navnet Noris Shakespeare. Firmaet eksisterer i bedste velgående i dag, og er ud over sine hjul kendt for sine gode fiskestænger - hvor deres Ugly Stick får lyset frem i mange lystfiskeres øjne..

Men tilbage til dine hjul og spørgsmål:   
 

Shakespeare’s hjul daterings tavle

1

2

3

4

5

6

7

8

9

0

K

J

H

G

F

E

D

C

B

A

V

U

T

S

R

Q

P

N

M

L

Fra 1927 og 50 år frem havde alle hjul fra Shakespeare en 2-bogstavers daterings kode. Hovedformålet med kodningen var, at alle ændringer på modellerne kunne aflæses umiddelbart. Disse koder er ikke en del af modelbetegnelsen og vil ikke kunne ses i katalogerne op gennem årene.

 

MVH. Heinz

 

 

Victory


Hej Heinz.

Kan du fortælle mig noget om et gammelt multihjul, jeg erhvervede ved en lejlighed i 70èrne.

Det er produceret på/hos Victory Produkter AB, Mamö - Sweden. Anført på bagsiden af hjulet.

På håndtagssiden er et lille emblem, hvor der står Victory A52, made in Sweden. Emblemet er i messing (tror jeg) med blåt emalje omkranset af løvornamenter.

Hjulet har linefører.

Håber du kan gøre mig klogere - på forhånd tak for ulejligheden.

Med venlig hilsen

K.K.

 



Hej K.K.

Som med ABU – begyndte også Alvesta Finmekaniska AB at lave fiskehjul til hjemmemarkedet, da grænser og import var besværliggjort af krigen (2. verdenskrig). I starten af 1950’rne blev firmaet ændret og man flyttede fra byen Alvesta til Malmö. Den reelle ejer var Förenade Bil AB – et firma i en helt anden branche – som desværre ikke forstod at støtte det eller så succesrige Victory firma – som bare blev en økonomisk ’malkeko’ for moderselskabet – hvilket Victory ikke kunne holde til i længden – og i 1964 sluttede eventyret – og de sidste rester af denne store hjulproduktion blev en del af firmaet Arjon – som var en anden succesfuld spiller på det svenske grejmarked i efterkrigsårene.

Victory’s A-serie bestod af A50 gul/guldfarvet, A51 brun, A52 grøn, A53 rød og A54 var blå – serien kom I årene 1954 til 1960 og var nogle gode og solide multiplicatorhjul, som også fandt vej til det danske marked – som ’sultede’ efter fiskegrej, som import- og valutarestriktioner ikke så som værende af særlig vigtighed.

Victory lavede senere en række meget lækre multiplikatorhjul (bl.a. Heritage)  med det er en helt anden historie.

Så dit hjul har nok sine 50 år på bagen – men det kan helt sikkert fange en fisk eller to i dag – hvis man ville forsøge.

MVH. Heinz

 

 

Record 600


Hej Heinz.

Jeg har et fiske hjul (spole), hvor der står record på siden, og det er produseret af a.b. urfabriken svangsta sweden. Det har nr 600. Hjulet er med halv bøjle og bremse i bunden. Det kunne være sjovt, hvis du kunne fortælle lidt om alder, pris eller bare en historie. På forhånd tak.

LMJ.

 



Hej LMJ.

Tak for din mail!

I 1950 kom AB Urfabrikens første fastspolehjul – det var Record 500 – i 1952 kom så en forbedret udgave – Record 600, som ligeledes havde en relativ kort produktionstid – nemlig 2 år, hvor det i 1954 blev afløst af Record 700. Denne model havde modsat sine forgængere helbøjle, som vi kender den i dag – men grundet Hardy i England sad på patentet for helbøjlehjulet – kunne andre i verden først producere, da dette patent udløb.

Modellerne 500, 600 og 700 var ikke produceret af ABU, men af en schweizisk firma, som selv solgte modellerne i eget navn. Senere fik ABU også lavet hjul i Italien (bl.a. model 1000) og modellerne 400 og 450 blev lavet af Sprtex i Tyskland. Først med det legendariske ABU 444 fra 1955 var det egen produktion i Svängsta – om end nogen mener at visse af de udenlandske hjul dog blev samlet i Sverige?.

Så det er fakta om din 600 – som var et kvalitetshjul – især efter datidens norm, men det skulle undre mig om ikke det snildt kunne fange et par gode fisk i kyndige hænder i dag.

Prisen på disse hjul svinger meget – en flot (nær ubrugt) hjul, hvor maling og teknik er i top – vil på en auktion indbringe 3-400 kr., og er der en æske med – og det måske er noget nær ubrugt – et par hundredkronesedler mere. Rigtig sjælden er det ikke – men der er ikke så almindeligt mere – så gem det mere end 50 år gamle hjul, som var et af de sidste hjul fra halvbøjle-æraen (pick-up).

MVH. Heinz

 

 

Abu 444


Hey Heinz!

Jeg har været så heldig, at finde et rigtig flot eksemplar af det flotte Abu 444 fiskehjul. Den er i ret flot stand. Hvad kan den være værd?

MVH. H.B.

 


Hej H.B.

ABU-444 var det første rigtige ABU fastspolehjul, de tidligere af slagsen var ikke lavet af ABU selv, men produceret bl.a. i Italien og i Schweiz. ABU-444’eren blev et meget vellykket hjul, som bl.a. introducerede bremsereguleringen under hjulet – og ikke oven på spolen, som var upraktisk at regulere, når man havde en fisk på.

Hjulet blev introduceret i 1955 – og efter et ’facelift’ i 1959 – fortsatte det helt frem til 1979, hvor det efterhånden blev udkonkurreret af ABU’s egne Cardinal-hjul, som fremkom midt i 1970’rne.

Første model 444 var blå/grøn hammerlak – og efter 1959 blev hjulhuset sort og spolehuset beigefarvet. Midt i 1960’rne blev hjulet til 444A – og fik grøn hjulhus, og en mere glat beigefarvet lakering på spolehuset.


Foto: FBP.

Alt i alt var ABU-444 en stor succes, og der fiskes faktisk stadig med hjulet, som var af høj kvalitet. Grundet de mange år i produktion, findes der også rigtigt mange af dem derude – og med kvaliteten in mente – varer det tilsvarende længe inden de bliver sjældne.

Dog ser vi svagt stigende priser på ABU 444 hjulene, men meget mere end nogle få hundrede kroner kan man ikke regne med at få for selv et rigtigt pænt eksemplar. Dog vil en original æske, en brochure m.v. trække prisen op – især hvis dette er i kombination med et flot hjul.

MVH. Heinz

 

 

Hørgård Laksesnelle


Hej Heinz!

Ved du, hvad en Hørgård laksesnelle - noget a la Hardy Longstone - ligger omkring i pris?

Er de til at få fat i??

MVH. L.

 


Hej L.

At sammenligne Hardy Longstone og Hørgaard's laksesnelle ligger nok ikke lige for, da Hørgaard er et vaskeægte laksefluehjul og Longstone er et saltvandsbestandigt såkaldt trollinghjul. At nogle bruger Longstone til harlingfiskeri på Namsen er en anden sag. 

Jeg vil dog tro at Hørgaard-hjulet vejer sådan ca. det dobbelte af Longstone. Desuden findes Longstone i mange variationer og fra 3½" til 4½" i størrelse og Hørgaards laksesnelle i bare èn størrelse, men tidsmæssigt to meget lignende udførsler (det ene er hammerlakeret sølv - den anden ditto grøn).

Hørgaard-hjulet er nok ikke det mest fikse i denne verden - men det er stort set uforgængeligt - og kan tåle både slag, tab og knubs i harlingbåde og på sten og klipper - uden det anfægter andet en kosmetikken. Så det er stadig et meget populært hjul - og det, det mangler i finesse og bremse - klarer en bred rund spolekant, hvor hånden klarer vilde udløb fra grumme norske laks.

Så er vi på Namsen (og ser lidt bort fra snob-effekten) - vinder det norske hjul mangefold - hvor Longstone er lidt af en sær (i mine øje ikke særlig køn) bastard - og dets største force er nok, at det rummer en forrygende masse line i de store størrelser, hvilket jo værdsættes på Namsen. Af samme grund er de danske CAMO-hjul og Hardy's store Silex-modeller jo meget brugt deroppe.

Hørgaard kan utvivlsomt findes til mellem 500 - 1000 kr. alt efter stand - Longstone afhænger meget af størrelse og model/årgang - men de koster nok 1000+ under alle omstændigheder og enkelte lidt sjældne modeller en del mere. 

MVH. Heinz

 

 

Jones fluehjul


Hej Heinz!

Jeg ligger inde med et gammelt fluehjul lavet i messing, med navnet Jones and Maker London. Der er elfenbens-håndtag samt en fisk som "logo" i foden.

Hvad vil du mene, det kan være værd?

MVH. H.

 


Hej H.

Det er lidt svært - for meget afhænger af stand både kosmetisk (puds det for guds skyld ikke) og mekanisk, størrelse osv., så hvis du kunne tage 3-4 skud med et digitalkamera og sende mig det - skal jeg gøre mit bedste for at komme det lidt nærmere. Tidsmæssigt kan det være fra 1850 - 1950, men med de få oplysninger lyder det til vi skal til perioden 1900 - 1920.
Lidt mere info (diameter, bredde, er det med håndtaget på sidepladen eller på en arm - er der skralde (klik) kan den slås fra osv. osv.?) og fotos vil hjælpe.

MVH. Heinz

 


Hej Heinz!

Her er så et skud af hjulet, det er 8,5 cm i diameter og 4,5 cm bred. Der er skralde på den, som IKKE kan slås fra.

Håber det her kan hjælpe lidt.

 

Mvh. H.


Hej H.

Tak for foto!

Det er jo en fin gammel rulle – med en herlig patina – (og ser ikke ud til at have fået brasso – som nogle i misforstået godhed tror pynter voldsomt – men af samlerne ligestillet med voldtægt og fæl gudsbespottelse). Hjulet kan meget vel have skotsk oprindelse (typen) – men er jo beviseligt forhandlet af nævnte Jones familie, hvis historie er følgende:

James Jones i 8 Princess Street i årene 1839-1849 og 111 Jermyn Street 1845 – 1852.

Maria Jones (enken?) på samme adresse 1853 - 1855.

James Jones på samme adresse 1856 – 1868.

Phoebe Mari Jones (Miss) på samme adresse 1869 – 1872.

Herefter arbejdes på samme adresse i navnet Jones & Co fra 1873 til 1884

Og året efter på adressen 39, Duke Street – hvorefter det formodes at ophøre.

Hvis der står adresse (eller mere navn end Jones) kan du datere den i den pågældende periode – men jeg mener et gæt på alder nok er ca. 1870 – men kan være endog lidt tidligere.

Specielt sjældne er denne type hjul ikke – dels fordi de blev lavet igennem mange år – men også fordi det er robuste sager, der ikke smides ud eller nemt ødelægges – de overlever. Men da det ud over at været meget dekorativt også er med navn – er der altid interesse for sådanne. Et prisgæt vil være 800 – 1200 kr. alt efter hvordan det kører. Men nu skal du ikke sælge det – men derimod hitte en gammel stang, der passer til sådan et smukt fiskehjul. Snak med konen, om ikke lige hun ville syntes det passer inde i stadsstuen på væggen – med en gl. stang og en silkeline. Hvis hun stejler – må det ind på fiskeværelset eller hobbyrummet.

Lad mig gerne høre, om der står mere end Jones (Maker) London - er der fornavn/initialer eller måske et gadenavn på?

MVH. Heinz

 


Hej Heinz!

Tak for hurtig og fyldestgørende svar, jeg glemte det der med adressen … der står Jones and Maker 111 Jermyn Street London.

Mht. hvordan det kører, så er det lidt tungt set i forhold til de fluehjul, vi bruger i dag.

Jeg har været inde på en auktionsside i U.S.A., hvor der er solgt hjul, der ligner meget - bortset fra at håndtaget kunne "slås ud". Det blev solgt for 2.700 USD.

Jeg tror ikke det vil være andet end tidsspilde at foreslå høvdingen, at det skal hænge i stuen sammen med en fiskestang, og sælge det bliver der næppe tale om - med mindre at prisen nærmer sig den i U.S.A.

Jeg har et par andre hjul, som måske er spændene, når jeg får taget et par billeder, vil jeg prøve at sende dem, hvis det er OK med dig.

MVH. H.


Hej igen.

Jamen der findes mange fine messinghjul derude - og umiddelbart skiller kun nogle detaljer dem fra hinanden - men priserne varierer voldsomt - så der findes messinghjul, der ligner til kr. 100 - og andre til 10-15.000 - men desværre ender dit ikke i sidstnævnte klasse - det ku' ellers ha' været sjovt, ikke?

Men med den nævnte adresse kan vi jo konstatere, at dit hjul er fra perioden 1845 - 1884, men modellen er kendt fra ca. 1870 - så det er vel ikke så tosset, at vi kunne komme indenfor en tidsramme på 15 år.

Håber 'høvdingen' kan formildes med en "fredspibe" måske med lidt "sjov tobak" (?) - ellers må Du forsøge med blomster - det virker ind imellem.

MVH. Heinz

 


 

Cimbric

Hej Heinz.

Jeg har en gammel splitcane stang som er 2-delt - der er et grønt mærke, hvor der står i flg. rækkefølge:

The Cimbric
Made in Denmark
Rod

Den har et langt håndtag og er ret tyk i det.

Jeg ved den er blevet brugt af min bedstefar til fiskeri fra kysten og fra småbåde, hvor han har fanget sild og torsk osv.

Den har aldrig været brugt til fluefiskeri, men jeg kan huske han brugte et blåt hjul til stangen, der lignede et fluefiskerhjul, men det solgte han, før han døde.

Jeg er meget interesseret i at vide hvad stangen egentlig er bygget til, og af hvem og hvor, og hvornår.

Kan I hjælpe mig?

MVH.

J.

 



Hej J.

Tak for din mail.

Under og lige efter krigen skyder en række små virksomheder op, som forsøger at råde bod på den manglende import som lukkede grænser – valutarestriktioner m.v. medfører. Særlig galt er det jo med de  varer – som ikke lige kan betegnes som livsvigtige for landet. Derfor ser vi en række driftige mennesker starte produktion af fiskegrej – og især fiskestangsproduktionen er udbredt. I det nordjyske finder Søren Christian Herman Sørensen (f. 1904) sammen med Ernst Tonnung – begge ansat i tobaksindustrien. De starter i krigsårene en fabrikation op på Lindholmvej i Nørre Sundby – i starten med fluer, flueæsker i træ og fangstnet – en fabrik vi kommer til at kende som Fiskestangsbrikken CIMBRIC. Der er her stængerne blive fremstillet – og i 1947 annoncerer man med ’fuldt sortiment’ i spinde og fluestænger. Man leverer til en del detailhandlere i nærområdet – og senere kommer større grossister til – bl.a. Petersen-Bach i Aalborg.

Fabrikken laver selv både ferruler og hjulfittings – bl.a. v.h.a. et par drejere fra Aalborg Værft – der finder lidt aftenarbejder på CIMBRIC. I 1953 overtager fabrikken fremstillingen af hele Petersen-Bach’s sortiment af Silver og Rex-stænger, og vi må formode at ikke mange stænger bliver solgt i eget navn. Vi har desværre ikke en oversigt over hvilke modeller der kan være sendt ud i eget navn.

Fabrikken får økonomiske problemer i 1954 og Søren Sørensen afhænder/lukker CIMBRIC, der dog fortsætter med salg fra et omfattende lager og en mindre produktion. Petersen Bach – der har været den største aftager af firmaets stænger, flytter sine indkøb/produktion til Fiskestangsfabrikken MARLIN, og dermed forsvinder de sidste muligheder og CIMBRIC afvikles endeligt i 1958.

Så din stang er fra Nørre Sundby – og bygget i efterkrigsårene – men de nærmere detaljer bliver nok sværere at få hold på, med mindre Du selv har lidt egne oplysninger at kombinere med.

Ps: Det blå hjul du omtaler lyder unægtelig som et CAMO hjul – ligeså dansk, men det er en helt anden historie.

MVH. Heinz

 

 

Cambrian Fly Fishers of Wales

Hej Heinz.

Jeg har netop på auktion købt en splitcanestang - Cambrian Fly Fishers of Wales 10 1/2 fod -  og ville gerne høre lidt om dens historie, da jeg intet kan finde på nettet.

Stangen er 3-delt med langt bundstykke, som kan skrues af. Den er tæt beviklet med rødt. Ringene er broringe med agatforet skyde og topøje. Hjulholderen er faktisk identisk med den, der sidder på Hardy`s Palakonastænger, altså sortlakeret metal med blank aluforskruning. På stangen står der kun ”Cambrian Fly Fishers of Wales 10 1/2 fod”, altså ikke noget om klassificering eller stangbyggerens navn, men jeg kan fortælle, at den kaster aldeles fremragende med en #8 line. Jeg agter at bruge den som tohånds, da den med sine 235 gr. (uden bundstykke) er mere end min kastearm kan klare.

Til slut skal nævnes, at den er i særdeles fin stand og er vel så rigeligt værd de 400 kr., som jeg gav for den.

 Mvh   P.

 



Hej P.

Ja, jeg så godt den auktion på Lystfiskerforum. Om stangen er prisen værd er altid et godt spørgsmål, men da du er glad for den og oven i købet vil fiske med den - jamen så er den jo i realiteten vildt meget værd - især for dig. Så tillykke med stagen - den har såmænd da lidt historie - men hvornår og hvordan den præcist passer ind i nedenstående historie ved jeg naturligvis ikke - men så har du da lidt baggrund for sagerne:

Stangen er formentlig fremstillet af/til en Sid Diggory (Sid= Sidney. Kendes også som Jim Diggory (født 1928), da hans mellemnavn var James) han fik sin uddannelse i Ellesmere i Schropshire (i det gamle Izaak Walton land - ikke langt fra Stonehenge i det midtvestlige England). Han var totalt skudt i gamle klassiske racerbiler (Lotus, Brabham osv) - og i fluefiskeri. Hans bilrelaterede forretninger gik konkurs i slutningen af 1960'erne (68 eller 69), hvor han havde sat en betragtelig arvet familieformue over styr.

Diggory fiskede meget og hans speycast færdigheder var legendariske - noget han brugte meget i den walisiske del af River Dee - hvor han fiskede laks hver sæson. Han starter en produktion op af splitcane laksestænger - og hans firma Cambrian Fly Fishers. Efter et par år udviklede firmaet sig til også at sælge country clothing (fritidstøj) under samme navn. Firmaet gik så fint op gennem 1970'erne og 80'erne, at han åbnede en afdeling i New York, som hans søn bestyrede en del år.

Sid Diggory trak sig tilbage omkring 1990 og helligede sig sit elskede fluefiskeri. Han drev en lille ènmands grejforretning først i Chirk og siden i Ostwestery i Wales frem til sin død i 1997. Hans meriter omkring racerbilerne er nok større og mere farverige end hans fiskeri og grej - men det er jo nok så sjovt alligevel. Hans navn omtales med stor respekt omkring walisisk motorsport, og han byggede og kørte selv - en del sagnomspundne racerbiler i sin tid.

På Orvis hjemmeside www.orvis.com/intro.aspx?subject=372  kan du desuden læse lidt om hans Moleskins-tøj, som han via Orvis introducerede til det amerikanske marked.

Håber Du dermed har lidt info til samlerskuffen!

Knæk og bræk med stangen derude!

MVH. Heinz

 

 

Cardinal 3 + Parazoom

Hej Heinz.

Væltede lige over jeres spændende side :-).

Jeg har et ABU Cardinal 3 med tilhørende ABU Parazoom 381 stang som jeg købte som knægt i 1977.

Sættet har bare stået i hylden de sidste 20 uden at blive brugt.

Kan det omsættes på jeres side? Hvad er det værd (ca.)?

 Mvh.

 L.S.

 



Hej L.S.

Tak for din mail!

ABU's Cardinal-hjul har altid været populære - om end tiden er rendt en smule fra de større modeller, der ikke rigtigt passer til nutidens tynde liner med høj brudstyrke, hvor man i realiteten kan fange en stor gedde på et hjul vi tidligere maximalt brugte til aborre osv.

Men de mindre Cardinal-hjul har stadig en plads i en del fiskeres tasker - og en Cardinal 3 er jo et herligt hjul - med snekkedrev og i høj kvalitet, som desværre ikke laves ret meget mere. Jeg kan ikke læse ud af din mail om hjulets stand - men hvis det er pænt, bør det snildt kunne indbringe 4 - 500 kr., og ligger det desuden i den originale æske - bør det uden problemer kunne indbring en pæn sjat mere - på en auktion - på en god dag? Prisen er altid afhængig af standen - så jo bedre stand osv.

Din stang er ikke i tidens kvalitet - og der er ikke mange der bruger disse zoom-stænger mere. Dog er de fine til f.eks. at dørge med på søerne - hvor man træffer dem med mellemrum. Men som kastestang har de nyere stænger for længst taget over. På en tilsvarende god dag kan den vel sælges for et par hundrede kroner.

Hjulet er nok mest værd i samlerkredse - så en samlerauktion er nok et godt sted at afhænde det, hvis det er det du ønsker. Lad os vide om vi kan hjælpe i så fald!

MVH. Heinz

 


Record 1400

Hej Heinz.

Jeg har et Record 1400 hjul model a, Det er lavet på aktiebolaget urfabrikken Svangsta. På modstående side af håndtaget står der WD.

Hjulet er i pæn stand og kører perfekt. Har i et bud på hvad et sådant hjul koster og hvornår det kan være produceret?

På forhånd tak.

P.B.

 



Hej P.B.

Tak for din mail.

Ja det er ganske rigtig et af de ældre hjul fra AB Urfabriken (ABU). Det er produceret i årene 1940 og frem til ca 1950 og kendes i et par varianter, der indikerer hvornår det er produceret - og dit model a er den mellemste indikator - og man kan gætte på, at det er fra ca. 1945.

ABU begynder først at producere fiskegrej, da samhandelsmulighederne svigter efter krigsudbruddet i 1939, og fabrikken som ellers producerede såkaldte telure (til telefoncentraler, som afregnede efter en række af disse ure som telefonistinden startede og stoppede, når man bestilte en samtale) og taxametrer til hyrevogne. Den finmekaniske fabrik skulle finde nye veje, og hvad var mere nærliggende for en fabrik ved en af skandinaviens bedste laksevande - end at slå sig på fiskegrej.  

Record 1400 har som regel et "lyserødt" håndtag - men dette kan variere. Ud over at denne model er lidt sjælden - er dens mærkning med WD ens betydende med, at den er solgt gennem den store grossist Wilhelm Denninghoff i Göteborg. Jeg vil tro du kan forvente at få kr. 400 - 600 for dit hjul på en auktion - lidt efter stand og interesse blandt de fremmødte. Har du en original æske i nogenlunde pæn stand med samme WD mærkning som hjulet - vil det trække prisen flerfold i vejret - og vil kunne indbringe en betydelig højere pris.

Hvis du vælger at vil sælge dit hjul - vil en samlerauktion nok være stedet du er sikret den bedste pris. Lad os høre fra dig hvis du vælger at sælge - vi har to årlige auktioner - eller hvis du foretrækker en on-line auktion kan vi råde dig lidt i den retning også.

MVH. Heinz

 

 

Yde splitcane

Hej Heinz.

Interessant at læse om alt det gamle fiskegrej.

Jeg har selv arvet en splitcane fluestang, som min far fiskede med, da jeg var barn. Kan du fortælle mig noget om stangen?

På stangen står følgende - YDE SPLIT-CANE 9` Green Brook.

Jeg har tænkt mig at bruge stangen til tørfluefiskeri i åen.

Håber at du kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen

H.

 

 

Hej H.

Jamen vi hygger os skam også med det gl. grej og de ofte hyggelige historier, som følger med tingene. Nogle får vi af de tidligere ejere, andre må vi finde i gamle brochurer, bøger og blade - da tingene får lidt mere liv, når man får detaljerne med. Dygtige og inkarnerede samlere har leveret viden til vort arkiv og endog lavet små pamfletter med deres viden, hvorfor jeg kan berette følgende:

Grejgrossisten Steen Yde i Randers var en af de rigtigt store i branchen igennem mange år, og jeg mener, det er det firma, der senere blev til OTG Cani Sport - og siden hen det internationale Pure Fishing, som i dag er ABU repræsentant og meget meget mere. Yde importerede rigtigt meget grej til landet, og solgte via landets forhandlere hjul, stænger, endegrej og alt til faget hørende. Men ikke alt kom udefra - man fik også produceret grej i eget navn i Danmark.

Din stang er netop fremstillet til Steen Yde, Randers af Fiskestangsfabrikken LØGA i Aalborg, der var en af efterkrigstidens store fabrikanter af både splitcane og senere (1960'erne) glasfiberstænger til danske lystfiskere. Fabrikken blev startet i 1957 af Kaj Jensen, og var fra starten hovedleverandør til firmaet i Randers. Historien er nemlig den, at Steen Yde, der tidligere havde været repræsentant for en anden grossist Erik Andersen, Odense (ERIKA grej) i 1956 pønsede på at starte egen virksomhed. Han kendte utvivlsomt Kaj Jensen - og disse to driftige gentlemen indgik et mangeårigt samarbejde mellem firmaerne - der varede helt frem til 1984, heraf med Kaj Jensens søn ved roret efter faderens død i 1977.  LØGA producerede også stænger til andre - bl.a. Petersen-Bach, Aalborg m.fl. - men Yde var den store aftager.

Din "Green Brook" stang blev også lavet i en lux udgave - og begge var flammehærdede 9 fods 2-delte splitcanestænger. Ret meget nærmere om præcis din stang har jeg ikke - men jeg må tro den er fra engang i 1960'rne. Hvad klasse den er ved jeg ikke - men Du lyder til at være frisk på at forsøge dig frem - og det kunne jo være sjovt at lure en bækørred eller en stalling med din 50 år gl. stang.

Knæk og bræk med dit fiskeri med stangen - husk den skal hænge, når den ikke er i brug (enten med en lille snor i topøjet og omkring bunddelens ferrule - eller i posen) og ikke lige op ad fyret - gerne inde i et skab. Tør stangen af med en tør klud efter brug - og er der små laksskader, så giv dem et lille strøg med en stanglak af den ældre type. Så holder Yde stangen din tid ud også.

MVH. Heinz

 

 

 

En underlig fisk

Hej DGK.

Svigerfar købte sig til en masse gammelt fiskegrej fra et dødsbo.

Af de utallige sager i kasserne, rustne som blanke, fandt vi denne lille sag, godt viklet ind i gamle kroge og andet godt.

Jeg har taget fotos af den fra alle vinkler og håber det er nok (Der er ingen initialer eller andre signaturer på den).
På overgangen mellem hoved og krop, ses støbe befæstningen. Denne fisk er altså støbt af en form, og ikke særlig godt slebet til.
Endvidere er der en lille støbefejl på spidsen af bug-finnen på den ene side, hvor mønsteret ikke er kommet med.
 




Fotos © Dennis Pedersen


Materialet er meget lig bly, og vægten vil jeg skyde til mellem 7 og 10 gram.

Spørgsmålet er:

1: Hvornår er den fra?

2: Hvem fandt på at lave den type endegrej?

3: Hvornår begyndte denne type grej at dukke op i Danmark?

4: Er der nogen viden om at disse typer af grej, faktisk kunne fange noget?

5: Findes der reproduktioner af denne type grej til dagligt brug?


Med mange venlige hilsner:
Dennis Pedersen.


Hej Dennis.

Jamen det er en sjov fisk. Ikke særlig ualmindelig, og vel nærmest en lille "fastkrogspirk" (pilk) som nok er beregnet til at pilke dvs. bevæge agnen lodret op og ned, som man f.eks. gør ved torskefiskeri fra båd. Hvem der har lavet den fortaber sig i det uvisse - og om måske flere har lavet den samme er ikke utænkeligt, ligesom den kan være lavet som husflid. Den er jo lavet af bly, som enhver dreng med respekt for sig selv kunne smelte i hine dage - og formen kunne jo laves i gips, ler eller lign. efter en andens agn.

Jeg vil gætte på denne er fra tidlig efterkrigstid - dvs. 1940'rne. Den findes i flere kataloger igennem årene, hvilket bestyrker tanken om flere fabrikanter.  Selve typen er gammel - og findes i utallige variationer - så jeg tror man blot skal konstatere at den har været flittigt brugt op gennem årene - fra tunge sager på flere hundrede gram og til sådanne lette udgaver, hvor man kunne lege lidt med udseendet.

Fanget fisk har den naturligvis gjort - ellers ville den være "udgået af historien" for længe siden. Og den kunne sagtens fange en fisk i dag - en lille torsk - eller måske en ferskvandskvabbe (knude) eller en sulten aborre. Mange blyagn blev lavet blanke ved at man kørte f.eks. et knivsblad ned over det bløde metal, hvorved det kom til at skinne - og dermed reflektere lyser - noget der tiltrækker fiskene.

Nu har du udtaget denne lidt finurlige sag fra svigerfars indkøb, men der kunne være mange sjove og historisk sjove ting, som måske ikke ser ud af noget specielt - men kunne være interessant. Så kan Du komme til at tage et far fotos af kassens indhold (behøver ikke være nær så detaljeret som dette) ville jeg gerne se dem.

MVH. Heinz

 

Record

Hej!

Jeg har arvet 2 lækre ældre fiskehjul. Jeg ved, at min far altid har passet godt på dem så jeg tænkte at I/du måske kunne fortælle noget om dem?

Fiskehjulene har følgende tekst:

 Fiskehjul 1.

Record NO 1500, AB Urfabriken, Svängsta - Sweden

Model C

 

Fiskehjul 2.

Record NO 1600, AB Urfabriken, Svängsta.
 

Håber du ved noget om dem.

Med venlig hilsen J.


 


Hej J!

Gamle fine hjul fra AB Urfabriken (ABU) som grundet smalhals i produktionen op til krigsstarten i 1939 - fandt på at lave fiskegrej på deres finmekaniske fabrik, der som navnet siger lavede ure. Det var tel-ure - de urer som vore forældre døjede med at telefonistinderne på landcentralerne målte samtaler med, når man ringede til familien i København eller omvendt.

Desuden lavede man taxa-metre, altså dem kunder betalte efter - der hed Record og Halda. Fabrikken lå lige ned til Mörrumsåen (i Svängsta) - dette senere så kendte lakse og havørredvand - der i øvrigt blev "opdaget" af en dansker, der fik lov at prøvefiske åen i slutning af 1930'erne med stang og hjul, noget man aldrig havde prøvet før (og ikke mente var ulejligheden værd). Det blev som bekendt senere kraftigt modbevist.

Man begyndte at lave multiplikatorhjul efter amerikansk model - og med modeller som Record 1400, 1500, 1550, 1600, 1700, 1800, 1900, 2000, 2100, 2200, 2300, 2500 og 3000 - med det laveste nr. som det enkleste - og derefter steg kvalitet og udstyr på modellerne. Ikke alle kom i rækkefølge, og de første var med agat-lejer (små farvede agatsten i lejekopperne), dernæst kom bronzelejerne og på de dyrere modeller var der rigtige kuglelejer.

Da du oplyser 1500 model C - kan vi snævre årstallet ind til 1951 - og godt og vel 10 år frem. Hjulet var nok et af de mest solgte - og der findes stadig i tusindvis af disse solide hjul, der grundet den mgl. frikobling af spolen - blev mere og mere umoderne i årene efter krigens ophør.

Model 1600 - som således ikke er et C-hjul, er sikkert før 1951, hvor den alm. 1600 havde eksisteret siden krigens første år. Så mon ikke begge din fars hjul er anskaffet rundt 1950 - og således har har en pæn del år på bagen.

Dine hjul er rimelig almindelige - men i pæn funktionsdygtig stand indbringer de normalt et par hundrede kroner stykket - følger der æske med - ca. det dobbelte, og er de rigtigt flotte og teknisk i orden - kan de snige sig op på en 500 kr. seddel på auktioner.

MVH. Heinz.
 

Til toppen !

Kælderoprydning!

Hej Walton.

Efter oprydning i kælderen har vi fundet gammelt fiskegrej som vore forældre sandsynligvis har gjort stor brug af. Vi har efterfølgende diskuteret alderen af bl.a. fiskehjulene.

Følgende hjul er fundet:

Abu Record no. 1600

Abu Ambassadeur 2000

Abu 444a

Centaure (ingen modelnr. fransk hjul).

Kan du hjælpe os med at aldersbestemme disse hjul?

Centaure kan du af gode grunde ikke årstalsbestemme, men kender du mærket?

Hjulene fungerer stadig, og stængerne som hjulene er benyttet sammen med, har vi også, bl.a. en Rex Special og en ABU Atlantic 450.

Den gode lystfisker, der i tidernes morgen har benyttet sig af grejet, er sandsynligvis blevet inspireret af fiskebøgerne som vi også fandt i gemmerne: "Min ven fiskestangen"- Paul Wellendorf, "Kystfiskeri som hobby" Bent Hansen.

Sjove minder, der dukker frem, synes vi. Kan du medvirke til at dokumentere vores historiske datering?

Venlig hilsen P.
 


Hej!

Hmm - Walton - hedder jeg nu ikke - men det kunne have været sjov at være i familie med den gamle mester!

Her det bedste jeg kan ryste ud af ærmet.

Især Paul Wellendorf var jo en dygtig og alsidig fisker, der nok først rigtigt er blevet anerkendt som den store kapacitet som han var efter hans bratte død i en bilulykke i slutningen af 1960'erne. Også Bent Hansen var en driftig mand i danske lystfiskeri, bl.a. redaktør for en af de bedste lystfiskerblade der er udkommet i dette land. De var begge glade for kystfiskeriet - der jo fik sin opblomstring i disse år.

Record 1600 kendes i flere udgaver - den første uden bogstavsbetegnelse (1941 og ca. 10 år frem) - senere kom en model C (1951 - og ca. 10 år frem) de tidligste var med agatlejer (farvet sten i begge lejekopper, som kan ses "udefra" i centret af lejekoppen). Sidstnævnte er den mest eftertragtede, hvor imod de senere findes i tusindvis rundt om i skaffer og skabe.

Ambassadeur 2000 kom i 1962 og holdt resten af årtiet ud, og var jo ikke sådan "rigtigt" en ægte Amabassadeur, men grundet sine få år på markedet (begrænset interesse?) er den ikke så almindelig mere, og den vil samlerne gerne have nu.

ABU 444 er jo en af de virkelige klassikere - og vel det første fastspolehjul ABU selv producerede - det kom i midten af 1950'rne og det blev ændret lidt til 444a i midten af 1960'rne - og det holdt sig helt op til slutningen af 1970'rne - utrolige 25 år for en model - se det var en succes af format!

Centaur'eren er fransk, og fransk når det var bedst - de kom ud i årene efter krigen og mange modeller bredte sig op gennem de næste 2-3 årtier, og der er såmænd Centauer hjul der snurrer den dag i dag. Der solgtes mange af disse hjul herhjemme - og mange af de store detailforretninger kunne levere dem. Fra små lækre letspinshjul - til "kaffemøller" af voldsomme proportioner.

Jeg håber i fik lidt af kronologien på plads, og at det kunne give lyst til en fisketur med fars eller farfars grejer - det er faktisk det mange af os samlere ind imellem gør. Tingene skal ikke bare på hylden eller i vitrinen - de kan faktisk stadig fange en fisk.

MVH. Heinz.
 

Til toppen !

Greenheart


Hej Heinz!

Jeg har en stang, som jeg gerne vil vide lidt om!

Det er måske en Greenheart, den har 2 spidser, ferulerne er af messing hvorpå der er en slags gevind, så den samles ved at skrue den sammen.

Forneden på håndtaget er der et messing stykke hvorpå der står Harrods ltd. London, ellers står der ikke noget, men på stangposen er der broderet et logo, hvor der står Kraft.

Øjnene er slangeøjne og topøjet er beviklet med kobbertråd, stangen er rund og har en brunlig farve, og tung som et ondt år, sikkert en to hånds på 14-15 fod.

Hilsen Verner.

På forhånd tak.


Hej Verner!

Op gennem tiden er der lavet fiskestænger af utallige træsorter, men nogle af dem der havde mest succes var af splitcane, der som bekendt er opsplittet tonkin bambus - og lige siden de blev almindelige sidste trediedel af forrige århundrede - har de været dyre. Derfor lavede man både før og efter splitcanen - stænger af mange især eksotisk træsorter; Greenheart, Lancewood, Ironwood, Hickory m.fl. og så naturligvis bambus i sin oprindelige form som bedstefar kunne købe hos den lokale købmand. Nogle af træsorterne kombinerede man, sålede at bundstykket og toppen var af forskellig træsort - der hver havde sine fordele (styrke, smidighed o.s.v.).

En Greenheart-stang kan således være fra de sidste henved 200 år, og man har faktisk lavet dem til op omkring 2. verdenskrig, hvor man markedsførte dem sideløbende med de "fine" og dyre splitcanestænger. Enkelte firmaer som f.eks. Hardy tilbød sågar flere stangmodeller i både splitcane og i Greenheart - da visse kunder foretrak sidstnævnte som i visse udførsler havde nogle meget fine kasteegenskaber. 14-15 fod (4,2 - 4,5 meter) er jo en alvorlig sag at svinge med, spørgsmålet er om det er en flue- eller medestang - det skal man kigge nærmere på stangen for at gætte på.

Fabrikatet af din stang er ikke godt at vide, og at den er solgt gennem stormagasinet Harrod i London - som har eksisteret siden 1849 - hjælper det heller ikke meget. Men mon ikke årene mellem de to verdenskrige er et godt gæt. Harrods brugte ligesom mange andre stormagasiner - at have en jagt og fiskeriafdeling, og de solgte fiskegrej og våben i eget navn, men det var lavet af andre.

Træsorten kan være svær at afgøre, da f.eks. Hickory (amerikansk asketræ) der er lyst - ofte blev bejset, så de fleste stænger var enten brune eller helt sorte. Stofmærket på posen kunne det være sjovt at se (hvis det er den originale pose?) måske kunne det give en idè om, hvem der har lavet stangen til Harrods?

Så Verner, det er en sjov gl. stang du har - den er ikke så vældig sjælden, da sådanne solide sager ikke sådan går til, og derfor har mange overlevet - og står på lofter og i udhuse. Fiske med den er nok sjovt, men ikke særlig praktisk. At sælge den bliver du ikke rig af - den indbringer højst nogle få hundrede kroner på en auktion. Men at finde et gammelt sjovt hjul - og måske en tilsvarende ældre silkeline - og så op på væggen til pynt. Er det ikke lige dig - så måske en i familen eller omgangskredsen?

MVH. Heinz.
 

Til toppen !

 

Scottie "Featherweight"


Hej Heinz.

Jeg skriver til dig, fordi jeg har en splitcanestang, som jeg har lidt problemer med at finde information på.

Jeg har spurgt i forskellige grejbutikker, men der er ikke nogen der kan give en egentlig historie på mærket. Så jeg håber du kan hjælpe mig lidt på vej. 

Det er en Scottie "Featherweight" 8,5 fod i #6..

Den er købt i Ækvator Sport i Odense for knap 25 år siden. Jeg mener at den er ca. 30- 35 år.

Jeg håber du kan hjælpe mig lidt i min søgen?!

Hvis du skal bruge et par billeder, skal du endelig sige til. Så kan jeg maile dem til dig.

Venlig hilsen

Ruben.
 


Hej Ruben.

Tak for din mail. Jeg har set din stang på nettet (annonceret til salg) et par gange - men her er lidt om din Scottie - som har navn efter den lille vævre Scotsterrier - som var varemærke for Sharpe's of Aberdeen i Skotland.

Firmaet blev grundlagt af John Sheppard Sharpe i 1920 - og etablerede sig i John Street i Aberdeen på Skotlands østkyst. John var en kløgtig fætter, der udviklede en måde at impregnere splitcane, der jo i sin normale form er rimelig følsom overfor fugt og temperaturforskelle - som let kan ødelægge en fin splitcanestang. I starten af 1930'erne begyndte han at lave sine Impregnatet Rods - hvor den færdiglimede stang lægges i et vakuumkammer - og når der er opnået et vist vakuum - sprøjtes noget "resin" ind i kammeret - som så trænger ind i alle mikroskopiske sprækker og hulrum - hvorved stangen får en behandling, så den stort set er "vand og fugttæt" - og dermed ikke behøver at behandles nær så nænsomt som skrevet ovenfor.

Denne impregneringsmetode er der lidt tvivl om hvem har "opfundet" da også Orvis i USA brugte metoden - i starten til at lave skistave (som blev lavet i bambus) til den amerikanske hær, men et faktum er at metoden er noget nær genial til at få et naturmateriale som bambus (som splitcane jo reelt er - omend det er en særlig kinesisk tonkin bambus der bruges) til at være noget nær vandtæt - og samtidig beholde sine flexible egenskaber. Men både Sharpe og Orvis producerede i mange mange år - som de eneste - impregnerede splitcanestænger - om de delte erfaringer og havde et vist samarbejde - er der visse ting der tyder på. Især Orvis stænger er kommet i pris - om Sharpes får samme optur kan man gætte om, men der er ikke noget der umiddelbart tyder på det. Sharpes har - som så mange andre fine fabrikater af splitcane - ligget lidt i skyggen af Hardy, som jo ansås (anses) for at være State-of-the-Art hvilket sikkert er noget sludder - de var måske blot dygtigere til at markedsføre sig?

Sharpe arbejdede videre med sine impregnerede stænger - og bl.a. blev den brugt til at "konservere" det træ-skellet som flere af 2. verdenskrigs fly var bygget over (for at opnå lethed og dermed fart) og som jo uden behandling havde en begrænset levetid (fugt, rod, insekter (i visse lande) og andet tosseri der nedbryder træ). Bl.a. var Spitfire'ens træskellet impregneret af Sharpe.

Efter krigen kommer Harold Sharpe ind i firmaet - og han videreudvikler stængerne - og bl.a. der kommer der visse specielle modeller frem, som idag er klassikere. Jeg husker ikke dem alle - men "Scottie 88" (8 fod og 8 tommer = 265 cm. samlet længde) en herlig fluestang. Ud over de traditionelle flue- og spinnestænger - lavede Sharpes nogle super lækre "spliced" fluestænger - hvor man i stedet for traditionelle ferruler (metalsamlinger) afskar stængerne dele skråt - således at 2 skrå sider blev sat sammen - og beviklet med en snor (eller som de der bruger dem i dag med stor fornøjelse - med tape ala en smal gaffatape). Disse stænger har en helt særlig aktion, og man siger de arbejder helt ned i håndtaget (der er ingen forhindringer ned gennem stangen - som afbryder materialets bevægelse). Disse stænger især i 12½ - 13½ fod er i dag meget søgte stænger for bl.a. havørredfiskerne i f.eks. Emå i Sverige - kendt for sine store havørreder. Men ikke så få bruges også i Karup Å - af stang-tosser, der elsker den helt særlige aktion, som disse stænger har.

Sharpes of Aberdeen eksisterer faktisk i dag - men er som så mange andre kun en skygge af sig selv - så efter de engang i 1970 gik helt rundt på ryggen rent økonomisk - ved nogle fejlslagne projekter har firmaet ikke længere rettighederne til Scottie varemærket og fabrikationen af disse stænger. De besiddes af et firma i Syd-England. Sharpes blev forhandlet her i DK - bl.a. af Ækvator Sport - så det passer fint - og det gør tiden også.

Laaaang historie - som du sikkert kan finde mere om på nettet.

Men hvorfor vil du egentlig sælge stangen - fisk med den - det er en fin brugbar stang?

MVH. Heinz
 


Til toppen !

 

 

Splitcane


Hej Heinz. 

Jeg har lige købt en mindre gård i det nordjydske og har i den forbindelse fundet en gammel fiskestang som er sekskantet, og jeg tænkte om det kunne være en splitcane. Hvis det er, kan du, eller kender du nogen, som kan give et kvalificeret bud på hvad sådan en er værd. Jeg er selv lystfisker både med flue og spin, men splitcane er nok lidt for fint til mig, så jeg vil muligvis godt sælge den, hvis du kender nogen der vil købe. Den skal dog nok igennem lidt renovering.

Håber at du kan hjælpe mig.  

Med venlig hilsen Søren.
 


Hej Søren.

Står der noget på klenodiet - enten på selve træet, på det nederste metal (helt i bunden) eller evt. på metalringene ved hjulholderen?

MVH. Heinz.
 


Nej, der står ingenting nogen af stederne, du nævner der. Men set med mine øjne er der ingen tvivl om, at det er en sekskantet enhånds bambusfluestang. Men jeg ved ikke, om der engang er blevet lavet kopier, men det kunne jeg da ikke forestille mig, men man skal jo aldrig sige aldrig.

Tak for dit hurtige svar.

Søren.
 


Hej Søren.

Splitcane er som du måske ved opsplittet bambus - der er limet sammen i en 6-kant, og der lavet i hundredtusinvis i alle mulige (og umulige) fabrikater, modeller og kvaliteter. Nogle ganske få - f.eks. Hardy i England og Orvis i USA, samt nogle meget små klassiske stangbyggere har lavet nogle der i dag indbringer relativt høje priser. Men med mange menneskers forventning om prisniveauet på splitcane - blive tilsvarende mange ofte skuffet.

På vores auktioner sælges i dusinvis af splitcanestænger - fra nogle få hundrede kroner for de ukendte - til nogle få tusinde for de eftertragtede. Hardy - fluestang i kort model (max 7 - 7½ fod) i super stand, orig. udførsel og pose m.v. koster måske 2000 kr. - hvis den har kombinationen af høj brugsværdi - høj samlerværdi - og topkvalitet. Den dyreste stang vi i ca. 20 år har haft på auktion sneg sig lige over 3000 kr. Så ud fra det kan du danne dig et indtryk af hvad splitcane koster. Omvendt - ringer du i dag til Hardy og spørger om de vil lave en af deres klassiske modeller til dig - siger de ”jo-da” og slip 12- 14.000 kr. - men den pris siger altså ikke noget om, hvad der betales for de mange stænger, der findes på markedet.

Derfor siger jeg til mange - hvorfor sælge, hvis du som for din stang måske kan få nogle få hundredkronesedler - hvorfor ikke hænge den på væggen - eller videregive den i familien, måske til et barnebarn der kunne syntes det var sjovt af have "farfars" stang på væggen. Eller måske endnu bedre - fisk med den. Det kan den utvivlsomt sagtens tåle, og det er en herlig fornøjelse at fiske med, jeg gør det selv meget ofte.

Dette til din orientering.


MVH. Heinz.
 

Til toppen !

 

 

Halk


Hej Heinz.

Jeg har et spørgsmål ang. en splitcanestang, som jeg har haft liggende i flere år.
Det drejer sig om en 10 fods Halk stang, hvor der står River Kwai 18-50 gram.
Hvor gammel kan den være og kan den evt. være noget værd?
Stangen er i rigtig pæn stand. 

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
J.
 


Hej J.

Tak for din mail!

HALK var en stangfabrik i Vorup ved Randers, som en driftig herre ved navn Hans Carstens oprindelig etablerer i slutningen af 1950'erne, som Halk Pirke og Blink. Carstens havde en fortid hos bl.a. Petersen-Bach i Aalborg, hvor han i nogle år forestod produktionen af pirke og blink. Efter nogle år med egenproduktion af endegrej brænder fabrikken i 1964, og Carstens erhverver derefter en del maskiner fra en nedlagt stangfabrik (Bendforce) og starter herefter egen produktion af Halk Stænger - overvejende spinnestænger i 9 og 10 fods længde. Vi ved desværre ikke så meget om detaljerne om Halks produktion (modeller mv.) og heller ikke hvor længe fabrikken var i drift, men et godt skud er som de fleste andre danske fabrikkers endeligt - i perioden hvor glasfiberstænger fra østen finder vej til Danmark.

I de dage var der jo stadig overvejende tale om splitcanestænger, og det er derfor i midten af 1960'erne vi utvivlsomt skal finde din stang. Spindestænger i den sværelse er ret robuste, og ganske mange har overlevet, hvorfor priser er beskeden. En flot stang i original pose - uden reparationer og skader - vil i bedste fald indbringe et par hundredkrone-sedler.

Så også til dig vil jeg sige, hvorfor sælge - fisker du ikke selv - så gør en eller anden i familien - og det kunne måske være sjovt at tage den gamle stang på fisketur. Dels kan den tåle det, og dels ville de fleste nok blive forbavsede over en velholdt splitcanestangs kasteegenskaber, så på med en hjul og så ud og lave det stangen er beregnet til - at fiske. Skal den i saltvand (den er jo ikke just til letspin), så husk at skylle den grundigt og tør den - når du kommer hjem - gør man det overlever stangen dig.

Knæk og Bræk

Heinz Gerhard
 

Til toppen !

LØGA


Hejsa med dig ...

Så lige din adresse på nettet og at du skulle være expert i gl./ældre fiskegrej - og jeg var jo lige i gemmeren - og fandt et par fluestænger - som jeg faktisk selv har fisket med og fanget masser af fisk med ... men for en hel del år siden - har "arvet" begge stænger - måske du kan fortælle lidt mere om dem …

1. Splitcane stang:
The Löga rod/made in Denmark/"Silver fly deluxe"/9".

2. Formodentlig glasfiber:
Rønn Tjell (eller Fjell)/Nr.1/1965.

Kan du fortælle lidt om dem med disse oplysninger - ved ikke om de er noget værd - ja, selvfølgelig for mig - men vil da godt vide, om de er formuer værd ...

Håber du svarer mig...

Venlig hilsen

S.
(Ivrig lystfisker).
 


Hej S.

Tak for din mail.

Lad os starte med det sidste - nej, de er ikke en formue værd - kunne ellers have været hyggeligt ikke - kvit arbejdet og så på fisketur!

Nå, men fakta er - at Fiskestangsfabrikken LØGA lå i Olfert Fischers Gade 6 i Aalborg - startede med at producere stænger i 1957 og eksisterede til midt i 1980'rne. Løga leverede sine stænger til en række grossister, ikke mindst til Steen Yde i Randers, men også i mindre grad til Petersen-Bach i Aalborg, som var de store grossister i disse år. Kun ganske få stænger blev solgt under eget navn, og mange af disse blev solgt af Aalborg Sportsmagasin. I 1977 flyttes til større lokaler på Hadsundvej i Aalborg. 

Stifteren Kaj Willy Jensen var en fingersnild herre, og han lavede de fleste af maskinerne selv og fremstillede det nødvendige værktøj. Han havde i øvrigt en fortid på en anden kendt stangfabrik - nemlig CIMBRIC i Nørresundby - som startede i krigsårene. Men Kaj Jensen ville selv og startede under eget navn i 1957.

Hvornår din stang er lavet kan vi kun gætte på, men nok i 60'rne - medens splitcane stadig var populært.  

Navnet LØGA kan jo lyde eksotisk, men var simpelthen et munter ordspil lavet af forbogstaverne i Laks, Ørred, Gedde og Aborre!

Den anden stang er ukendt for mig, men måden Fjell er stavet på, kunne tyde på noget norsk - men jeg er helt blank.

Ældre splitcanestænger er ikke i høj kurs - med mindre der er tale om korte fluestænger af et par af de bedre fabrikater - såsom Hardy, Orvis o.s.v. - Så på en auktion ville du nok være heldig hvis du fik et par hundredkronesedler for Løga-stangen - og om noget en hundredkrone for den anden - og det kræver faktisk at de begge er pæne og uden skader m.v.

Så ud og fiske videre med dem - de kan overleve både dig og mig, hvis du behandler dem fornuftigt.

Skulle Du ville vide mere om danske stangfabrikker gennem tiden - har Dansk Grejsamler Klub lavet et lille fint hæfte, som jeg tror stadig kan købes hos klubbens arkivar.

God fornøjelse

Med venlig hilsen

Heinz Gerhard
 

Til toppen !

 

Splitcane fra København

 

Hej!

Fin hjemmeside - derfor prøver jeg om du kan fortælle mig lidt om min stang og hjul.

En velholdt Splitcane uden skader:

Copenhagen 1953

53122 Blue Fish Special Fishman 40 gr.

Todelt

Boca Forelhjul uden knarre i original kasse.

Som du skriver til en anden: Behold det og nyd det, men jeg er ved at rydde op på grund af alder, så er der fornuftige penge i det, skal det sælges.

Med venlig hilsen

M.


Hej M.

Tak for din mail.

Jeg skal prøve så godt jeg kan at få lidt historie først og fremmest på din stang, som faktisk er fra hovedstaden, modsat de fleste andre danske splitcanestænger der opstod i årene omkring krigen, og uddøde da tiderne igen blev normale med hensyn til import og valutarestriktionerne blev lempet op i 1950'rne. De sejeste holdt ud indtil den asiatisk bølge af grej skyllede ind over Europa i 1960'rne.

I starten af 1930'rne kom en dansk møbelsnedker Georg Andersen hjem fra en rejse i USA, hvor han havde lært at bygge splitcanestænger. Han etablerede sit eget firma og solgte en række gode splitcanestænger mærket G. Andersen. På et tidspunkt bliver hans firma større og navnet Dansk Splicane Industri bruges. Han leverer egne stænger til forhandlere og halvfabrikata til andre, som så sælger stængerne i eget navn. Desuden laves skistave, som meget nærliggende laves af bambus - som Andersen også har opdaget i USA, hvor f.eks. Orvis solgte tifold flere skistave end fiskestænger.

Først i 1950'rne har Andersen nået en alder, hvor han sælger sin forretning til en anden snedkermester, der driver Dansk Splitcane Industri videre - og kort tid efter sælges videre til en flerårig samarbejdspartner - firmaet Fishmann i 1954. Fishmann, der ejes af Poul Suder, har en voldsomt ekspansion i disse år, hvor man leverer alt til faget hørende - hjul, stænger, agn o.s.v. og dets annoncer findes i tidens fiskeblade hver måned. Om det er ekspansionen eller andre grunde ved vi ikke, men Fishmann går konkurs omkring årsskiftet 1955 - 56.

Så din stang er således fra før 1956, men mon ikke det skrevne tal 1953 nok er stangens produktionsår, det lyder sandsynligt.

Hjulet er et BOCA fra Aarhus området, hvor B.O. Bengtsen og Carl Andersen lagde forbogstaver til fabrikken navn. De producerede centerpinhjul som dit i tusindvis til danskerne i alle mulige størrelser og kulører - medehjul, fluehjul - og sågar også 3 modeller af fastspolehjul. Også denne fabrik fik dødsstødet med det asiatiske grejs indtog i større mængder i 1960'erne.

Selvom du forudser svaret - så bliver heller ikke du rig på ussel mammon for din stang og hjul - som på en auktion vil indbringe fra 3 til 500 kr., hvis det er i pæn stand uden skader.

Med venlig hilsen

Heinz Gerhard.
 

Til toppen !

 

Cardinal 66


Hej Heinz. 

Jeg har et Cardinal 66 fiskehjul brugt max. 5 gange. Jeg er interesseret i at sælge hjulet. Hvad mener du, at jeg kan få for det? Serie nummeret = 761106.

Med venlig hilsen S.


Hej S.

Cardinal-hjulene er gode hjul, og de er altid populære. Men tidens liner/brudstyrker har gjort, at hjul i denne størrelse er mindre efterspurgte end de mindre Cardinal 33 og 44.

Jeg vil gætte på at dit hjul i flot stand kan indbringe i omegnen af 400 kr., og er der den originale æske i pæn stand med - et par hundrede kroner mere.

Priserne kan dog svinge lidt efter udbud, efterspørgsel og fremmødte til en auktion, så der er også gode og mindre gode dage auktionsmæssigt på disse ting. Sælger du det privat ville jeg forsøge mig med 500 kr. og som sagt lidt mere hvis æsken er med.

MVH. Heinz.
 

Til toppen !

 

 

Tekst, foto & tegninger © DGK & kilderne
 

 

Kontakt Formanden     Kontakt Webmasteren