Hej H.

Det er lidt svært - for meget afhænger af stand både kosmetisk (puds det for guds skyld ikke) og mekanisk, størrelse osv., så hvis du kunne tage 3-4 skud med et digitalkamera og sende mig det - skal jeg gøre mit bedste for at komme det lidt nærmere. Tidsmæssigt kan det være fra 1850 - 1950, men med de få oplysninger lyder det til vi skal til perioden 1900 - 1920.
Lidt mere info (diameter, bredde, er det med håndtaget på sidepladen eller på en arm - er der skralde (klik) kan den slås fra osv. osv.?) og fotos vil hjælpe.

MVH. Heinz

 

Hej H.

Tak for foto!

Det er jo en fin gammel rulle – med en herlig patina – (og ser ikke ud til at have fået brasso – som nogle i misforstået godhed tror pynter voldsomt – men af samlerne ligestillet med voldtægt og fæl gudsbespottelse). Hjulet kan meget vel have skotsk oprindelse (typen) – men er jo beviseligt forhandlet af nævnte Jones familie, hvis historie er følgende:

James Jones i 8 Princess Street i årene 1839-1849 og 111 Jermyn Street 1845 – 1852.

Maria Jones (enken?) på samme adresse 1853 - 1855.

James Jones på samme adresse 1856 – 1868.

Phoebe Mari Jones (Miss) på samme adresse 1869 – 1872.

Herefter arbejdes på samme adresse i navnet Jones & Co fra 1873 til 1884

Og året efter på adressen 39, Duke Street – hvorefter det formodes at ophøre.

Hvis der står adresse (eller mere navn end Jones) kan du datere den i den pågældende periode – men jeg mener et gæt på alder nok er ca. 1870 – men kan være endog lidt tidligere.

Specielt sjældne er denne type hjul ikke – dels fordi de blev lavet igennem mange år – men også fordi det er robuste sager, der ikke smides ud eller nemt ødelægges – de overlever. Men da det ud over at været meget dekorativt også er med navn – er der altid interesse for sådanne. Et prisgæt vil være 800 – 1200 kr. alt efter hvordan det kører. Men nu skal du ikke sælge det – men derimod hitte en gammel stang, der passer til sådan et smukt fiskehjul. Snak med konen, om ikke lige hun ville syntes det passer inde i stadsstuen på væggen – med en gl. stang og en silkeline. Hvis hun stejler – må det ind på fiskeværelset eller hobbyrummet.

Lad mig gerne høre, om der står mere end Jones (Maker) London - er der fornavn/initialer eller måske et gadenavn på?

MVH. Heinz

Hej igen.

Jamen der findes mange fine messinghjul derude - og umiddelbart skiller kun nogle detaljer dem fra hinanden - men priserne varierer voldsomt - så der findes messinghjul, der ligner til kr. 100 - og andre til 10-15.000 - men desværre ender dit ikke i sidstnævnte klasse - det ku' ellers ha' været sjovt, ikke?

Men med den nævnte adresse kan vi jo konstatere, at dit hjul er fra perioden 1845 - 1884, men modellen er kendt fra ca. 1870 - så det er vel ikke så tosset, at vi kunne komme indenfor en tidsramme på 15 år.

Håber 'høvdingen' kan formildes med en "fredspibe" måske med lidt "sjov tobak" (?) - ellers må Du forsøge med blomster - det virker ind imellem.

MVH. Heinz

Hej Dennis.

Jamen det er en sjov fisk. Ikke særlig ualmindelig, og vel nærmest en lille "fastkrogspirk" (pilk) som nok er beregnet til at pilke dvs. bevæge agnen lodret op og ned, som man f.eks. gør ved torskefiskeri fra båd. Hvem der har lavet den fortaber sig i det uvisse - og om måske flere har lavet den samme er ikke utænkeligt, ligesom den kan være lavet som husflid. Den er jo lavet af bly, som enhver dreng med respekt for sig selv kunne smelte i hine dage - og formen kunne jo laves i gips, ler eller lign. efter en andens agn.

Jeg vil gætte på denne er fra tidlig efterkrigstid - dvs. 1940'rne. Den findes i flere kataloger igennem årene, hvilket bestyrker tanken om flere fabrikanter.  Selve typen er gammel - og findes i utallige variationer - så jeg tror man blot skal konstatere at den har været flittigt brugt op gennem årene - fra tunge sager på flere hundrede gram og til sådanne lette udgaver, hvor man kunne lege lidt med udseendet.

Fanget fisk har den naturligvis gjort - ellers ville den være "udgået af historien" for længe siden. Og den kunne sagtens fange en fisk i dag - en lille torsk - eller måske en ferskvandskvabbe (knude) eller en sulten aborre. Mange blyagn blev lavet blanke ved at man kørte f.eks. et knivsblad ned over det bløde metal, hvorved det kom til at skinne - og dermed reflektere lyser - noget der tiltrækker fiskene.

Nu har du udtaget denne lidt finurlige sag fra svigerfars indkøb, men der kunne være mange sjove og historisk sjove ting, som måske ikke ser ud af noget specielt - men kunne være interessant. Så kan Du komme til at tage et far fotos af kassens indhold (behøver ikke være nær så detaljeret som dette) ville jeg gerne se dem.

MVH. Heinz

Hej J!

Gamle fine hjul fra AB Urfabriken (ABU) som grundet smalhals i produktionen op til krigsstarten i 1939 - fandt på at lave fiskegrej på deres finmekaniske fabrik, der som navnet siger lavede ure. Det var tel-ure - de urer som vore forældre døjede med at telefonistinderne på landcentralerne målte samtaler med, når man ringede til familien i København eller omvendt.

Desuden lavede man taxa-metre, altså dem kunder betalte efter - der hed Record og Halda. Fabrikken lå lige ned til Mörrumsåen (i Svängsta) - dette senere så kendte lakse og havørredvand - der i øvrigt blev "opdaget" af en dansker, der fik lov at prøvefiske åen i slutning af 1930'erne med stang og hjul, noget man aldrig havde prøvet før (og ikke mente var ulejligheden værd). Det blev som bekendt senere kraftigt modbevist.

Man begyndte at lave multiplikatorhjul efter amerikansk model - og med modeller som Record 1400, 1500, 1550, 1600, 1700, 1800, 1900, 2000, 2100, 2200, 2300, 2500 og 3000 - med det laveste nr. som det enkleste - og derefter steg kvalitet og udstyr på modellerne. Ikke alle kom i rækkefølge, og de første var med agat-lejer (små farvede agatsten i lejekopperne), dernæst kom bronzelejerne og på de dyrere modeller var der rigtige kuglelejer.

Da du oplyser 1500 model C - kan vi snævre årstallet ind til 1951 - og godt og vel 10 år frem. Hjulet var nok et af de mest solgte - og der findes stadig i tusindvis af disse solide hjul, der grundet den mgl. frikobling af spolen - blev mere og mere umoderne i årene efter krigens ophør.

Model 1600 - som således ikke er et C-hjul, er sikkert før 1951, hvor den alm. 1600 havde eksisteret siden krigens første år. Så mon ikke begge din fars hjul er anskaffet rundt 1950 - og således har har en pæn del år på bagen.

Dine hjul er rimelig almindelige - men i pæn funktionsdygtig stand indbringer de normalt et par hundrede kroner stykket - følger der æske med - ca. det dobbelte, og er de rigtigt flotte og teknisk i orden - kan de snige sig op på en 500 kr. seddel på auktioner.

MVH. Heinz.
 

Hej!

Hmm - Walton - hedder jeg nu ikke - men det kunne have været sjov at være i familie med den gamle mester!

Her det bedste jeg kan ryste ud af ærmet.

Især Paul Wellendorf var jo en dygtig og alsidig fisker, der nok først rigtigt er blevet anerkendt som den store kapacitet som han var efter hans bratte død i en bilulykke i slutningen af 1960'erne. Også Bent Hansen var en driftig mand i danske lystfiskeri, bl.a. redaktør for en af de bedste lystfiskerblade der er udkommet i dette land. De var begge glade for kystfiskeriet - der jo fik sin opblomstring i disse år.

Record 1600 kendes i flere udgaver - den første uden bogstavsbetegnelse (1941 og ca. 10 år frem) - senere kom en model C (1951 - og ca. 10 år frem) de tidligste var med agatlejer (farvet sten i begge lejekopper, som kan ses "udefra" i centret af lejekoppen). Sidstnævnte er den mest eftertragtede, hvor imod de senere findes i tusindvis rundt om i skaffer og skabe.

Ambassadeur 2000 kom i 1962 og holdt resten af årtiet ud, og var jo ikke sådan "rigtigt" en ægte Amabassadeur, men grundet sine få år på markedet (begrænset interesse?) er den ikke så almindelig mere, og den vil samlerne gerne have nu.

ABU 444 er jo en af de virkelige klassikere - og vel det første fastspolehjul ABU selv producerede - det kom i midten af 1950'rne og det blev ændret lidt til 444a i midten af 1960'rne - og det holdt sig helt op til slutningen af 1970'rne - utrolige 25 år for en model - se det var en succes af format!

Centaur'eren er fransk, og fransk når det var bedst - de kom ud i årene efter krigen og mange modeller bredte sig op gennem de næste 2-3 årtier, og der er såmænd Centauer hjul der snurrer den dag i dag. Der solgtes mange af disse hjul herhjemme - og mange af de store detailforretninger kunne levere dem. Fra små lækre letspinshjul - til "kaffemøller" af voldsomme proportioner.

Jeg håber i fik lidt af kronologien på plads, og at det kunne give lyst til en fisketur med fars eller farfars grejer - det er faktisk det mange af os samlere ind imellem gør. Tingene skal ikke bare på hylden eller i vitrinen - de kan faktisk stadig fange en fisk.

MVH. Heinz.
 

Hej Verner!

Op gennem tiden er der lavet fiskestænger af utallige træsorter, men nogle af dem der havde mest succes var af splitcane, der som bekendt er opsplittet tonkin bambus - og lige siden de blev almindelige sidste trediedel af forrige århundrede - har de været dyre. Derfor lavede man både før og efter splitcanen - stænger af mange især eksotisk træsorter; Greenheart, Lancewood, Ironwood, Hickory m.fl. og så naturligvis bambus i sin oprindelige form som bedstefar kunne købe hos den lokale købmand. Nogle af træsorterne kombinerede man, sålede at bundstykket og toppen var af forskellig træsort - der hver havde sine fordele (styrke, smidighed o.s.v.).

En Greenheart-stang kan således være fra de sidste henved 200 år, og man har faktisk lavet dem til op omkring 2. verdenskrig, hvor man markedsførte dem sideløbende med de "fine" og dyre splitcanestænger. Enkelte firmaer som f.eks. Hardy tilbød sågar flere stangmodeller i både splitcane og i Greenheart - da visse kunder foretrak sidstnævnte som i visse udførsler havde nogle meget fine kasteegenskaber. 14-15 fod (4,2 - 4,5 meter) er jo en alvorlig sag at svinge med, spørgsmålet er om det er en flue- eller medestang - det skal man kigge nærmere på stangen for at gætte på.

Fabrikatet af din stang er ikke godt at vide, og at den er solgt gennem stormagasinet Harrod i London - som har eksisteret siden 1849 - hjælper det heller ikke meget. Men mon ikke årene mellem de to verdenskrige er et godt gæt. Harrods brugte ligesom mange andre stormagasiner - at have en jagt og fiskeriafdeling, og de solgte fiskegrej og våben i eget navn, men det var lavet af andre.

Træsorten kan være svær at afgøre, da f.eks. Hickory (amerikansk asketræ) der er lyst - ofte blev bejset, så de fleste stænger var enten brune eller helt sorte. Stofmærket på posen kunne det være sjovt at se (hvis det er den originale pose?) måske kunne det give en idè om, hvem der har lavet stangen til Harrods?

Så Verner, det er en sjov gl. stang du har - den er ikke så vældig sjælden, da sådanne solide sager ikke sådan går til, og derfor har mange overlevet - og står på lofter og i udhuse. Fiske med den er nok sjovt, men ikke særlig praktisk. At sælge den bliver du ikke rig af - den indbringer højst nogle få hundrede kroner på en auktion. Men at finde et gammelt sjovt hjul - og måske en tilsvarende ældre silkeline - og så op på væggen til pynt. Er det ikke lige dig - så måske en i familen eller omgangskredsen?

MVH. Heinz.
 

Hej J.

Tak for din mail!

HALK var en stangfabrik i Vorup ved Randers, som en driftig herre ved navn Hans Carstens oprindelig etablerer i slutningen af 1950'erne, som Halk Pirke og Blink. Carstens havde en fortid hos bl.a. Petersen-Bach i Aalborg, hvor han i nogle år forestod produktionen af pirke og blink. Efter nogle år med egenproduktion af endegrej brænder fabrikken i 1964, og Carstens erhverver derefter en del maskiner fra en nedlagt stangfabrik (Bendforce) og starter herefter egen produktion af Halk Stænger - overvejende spinnestænger i 9 og 10 fods længde. Vi ved desværre ikke så meget om detaljerne om Halks produktion (modeller mv.) og heller ikke hvor længe fabrikken var i drift, men et godt skud er som de fleste andre danske fabrikkers endeligt - i perioden hvor glasfiberstænger fra østen finder vej til Danmark.

I de dage var der jo stadig overvejende tale om splitcanestænger, og det er derfor i midten af 1960'erne vi utvivlsomt skal finde din stang. Spindestænger i den sværelse er ret robuste, og ganske mange har overlevet, hvorfor priser er beskeden. En flot stang i original pose - uden reparationer og skader - vil i bedste fald indbringe et par hundredkrone-sedler.

Så også til dig vil jeg sige, hvorfor sælge - fisker du ikke selv - så gør en eller anden i familien - og det kunne måske være sjovt at tage den gamle stang på fisketur. Dels kan den tåle det, og dels ville de fleste nok blive forbavsede over en velholdt splitcanestangs kasteegenskaber, så på med en hjul og så ud og lave det stangen er beregnet til - at fiske. Skal den i saltvand (den er jo ikke just til letspin), så husk at skylle den grundigt og tør den - når du kommer hjem - gør man det overlever stangen dig.

Knæk og Bræk

Heinz Gerhard
 

Hej S.

Tak for din mail.

Lad os starte med det sidste - nej, de er ikke en formue værd - kunne ellers have været hyggeligt ikke - kvit arbejdet og så på fisketur!

Nå, men fakta er - at Fiskestangsfabrikken LØGA lå i Olfert Fischers Gade 6 i Aalborg - startede med at producere stænger i 1957 og eksisterede til midt i 1980'rne. Løga leverede sine stænger til en række grossister, ikke mindst til Steen Yde i Randers, men også i mindre grad til Petersen-Bach i Aalborg, som var de store grossister i disse år. Kun ganske få stænger blev solgt under eget navn, og mange af disse blev solgt af Aalborg Sportsmagasin. I 1977 flyttes til større lokaler på Hadsundvej i Aalborg. 

Stifteren Kaj Willy Jensen var en fingersnild herre, og han lavede de fleste af maskinerne selv og fremstillede det nødvendige værktøj. Han havde i øvrigt en fortid på en anden kendt stangfabrik - nemlig CIMBRIC i Nørresundby - som startede i krigsårene. Men Kaj Jensen ville selv og startede under eget navn i 1957.

Hvornår din stang er lavet kan vi kun gætte på, men nok i 60'rne - medens splitcane stadig var populært.  

Navnet LØGA kan jo lyde eksotisk, men var simpelthen et munter ordspil lavet af forbogstaverne i Laks, Ørred, Gedde og Aborre!

Den anden stang er ukendt for mig, men måden Fjell er stavet på, kunne tyde på noget norsk - men jeg er helt blank.

Ældre splitcanestænger er ikke i høj kurs - med mindre der er tale om korte fluestænger af et par af de bedre fabrikater - såsom Hardy, Orvis o.s.v. - Så på en auktion ville du nok være heldig hvis du fik et par hundredkronesedler for Løga-stangen - og om noget en hundredkrone for den anden - og det kræver faktisk at de begge er pæne og uden skader m.v.

Så ud og fiske videre med dem - de kan overleve både dig og mig, hvis du behandler dem fornuftigt.

Skulle Du ville vide mere om danske stangfabrikker gennem tiden - har Dansk Grejsamler Klub lavet et lille fint hæfte, som jeg tror stadig kan købes hos klubbens arkivar.

God fornøjelse

Med venlig hilsen

Heinz Gerhard