Hej C.

Så afgjort en vægstang, da den aldrig vil kunne sende dig på 3 ugers ungkarleferie til hverken Barbados eller bare Ærø, måske en kystbanebillet til hovedstaden – om den rækker til en returbillet, tør jeg ikke gætte på.

Nå, din stang kender jeg ikke – men det er en af mange, som næsten hver eller hver anden isenkræmmer med respekt for sig selv havde til salg, også da jeg var knægt. Mange lavede dem selv – købte en bambus-stang, satte ferruler, øjer og en hjulholder på – og vupti så sku’ man på fisketur. Jeg kunne formode, at da der er navn på din – kunne det enten være en danske grossist – eller en f.eks. tysk fremstillet relativt billig stang.

Da jeg var dreng blev mange af disse brugt på Langelinie i København – når makrellerne stod havnen ind – se det var tider!

Men dekorativ er den – og f.eks. et aluminiums centerpinhjul – måske et dansk CAMO eller BOCA ville passe på den – og så et flåd og en ormekrog – så er der dømt fiskehygge i det lille hjem.

MVH. Heinz

Ps: Jeg sender lige mailen til et par kloge hoveder – som måske kan komme med et kvalificeret gæt på navnet – jeg er i hvert fald blank!
 

Hej F.

Tak for din mail, som giver mig mulighed for at fortælle lidt om en af de lidet kendte og sjældent omtalte stangfabrikker her i landet,

Din vens stang er en PARTNER 902, en oplysning der giver nøjagtig mulighed for at bekræfte, at der er tale om en 9’ spindestang i flammehærdet splitcane (ofte lidt mørke i canen) med et håndtag på 70 cm., som var beregnet til en kastevægt på 20-35 gram.

Fabrikken hed HØHA og lå i Golfparken 167 i Aalborg. Det er ikke mange oplysninger, vi kender om fabrikken, og den var længe lidt af et mysterium. Men den tidligere indehaver af fiskestangsfabrikken Bendforce i Nørre Sundby, Knud Nygaard fortæller, at man i slutningen af 1950’rne – gerne ville sælge stænger udenom de store grossister, man følte sig bundet til – først og fremmest Julius Guldmann i Korsør (Jaguar – stænger), Petersen-Bach i Aalborg, Simonsen & Nielsen (SINI) m.fl. Man oprettede derfor et ’skuffeselskab’ i navnet HØHA (som en af Nygaards medarbejdere Erik HØgh HAnsen lagde navn til) og her solgte man et sortiment, der lignede Bendforce’s egen serie i navnet PARTNER. Vi ser meget sjældent disse HØHA stænger, og formoder derfor ikke at salget blev særlig stort. En værdi vil være et par hundredkrone-sedler, hvis den er nogenlunde pæn, men om sjældenheden kunne løfte prisen lidt kunne tænkes?

Mere nemt er din Hardy ”The WYE”  – en stang der findes rigtigt mange af, da den var ganske populær til det normale nordiske fiskeri. H-nummeret fortæller den er fra  1959 og den har således sine godt 50 år på bagen. Den blev lavet i 10½, 11, 12½ og 13½ fod, visse længder i 3-delt – og kunne købes med både 1 og 2 spidser, ligesom den oprindeligt blev lavet i både Greenheart og Splitcane (Palakona). Med introduktionen ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 – og en fantastisk ”levetid” helt frem til 1978, hvor produktionen blev indstillet – får man indtrykket af disse herlige stænger store popularitet. Også i dag bruges de – bl.a. er de populære hos harlingfiskerne i Namsen. Vi ser dem ganske tit på vore auktioner – og prisen har ligget stabilt på ca 2000 kr. i de senere år. Priserne er naturligvis altid afhængig af standen – og da købers og sælgers definition ind imellem er forskellig – kan også prisen gå lidt op og ned. Men forudsætningen er en nydelig – ikke udfisket (skæv/vredet) – uden fornyede bevikinger og øjer og andre udbedringer, ligesom det forventes at den originale pose er tilstede.

Håber det kaster lidt lys over sagerne.

MVH. Heinz

Hej O.

Tak for din mail.

Jamen - det er jo to gode dansk fabrikerede stænger du har fået dig!

Danske fiskestangsfabrikker dukkede op flere steder i landet i årene omkring 2. verdenskrig. Især i det jyske og i særdeleshed i Nordjylland var der mange fabrikanter, der lave fine stænger. Desværre betød den ”asiatiske bølge” af fiskegrej i efterkrigsårene, at dansk grejproduktion - som i mange europæiske lande – måtte lukke ned, da man ikke kunne konkurrere med det billige grej fra Østen.

Din Silver Salmon er fremstillet af Fiskestangsbrikken Marlin i Aalborg for den store Aalborg grossist Petersen Bach, som gennem årene fik sine stangserie lavet af flere lokale fabrikker – bl.a. Cimbric i Nørre Sundby m.fl. Din stang er formodentlig fra sidst i 1950’ne – begyndelsen af 1960’ne – og vil nok med nutidens øjne virke noget tung – hvorfor den nok mere har kuriøs værdi end noget andet.

Den anden stang er lavet lidt længere sydover, nemlig hos HALK i Vorup ved Randers. Fabrikken indehavedes af Hans Carstens, som egentlig startede med at lave pirke, som han solgte til lokale forhandlere i Haderslev. Han knytter venskab med indehaveren af førnævnte grossist Petersen Bach – Svend Nielsen, som ansatte Hans Carsten, der flytter til Aalborg med hele familien i 1954. Her fremstiller han ud over sine egne Halk pirke – også PB’s Rex-endegrej. I 1959 ønskede Carstens at blive selvstændig, og startede sin egen virksomhed i Vorup ved Randers. I 1964 brænder fabrikken – og efter genopbygning bruger Carsten en del af forsikringssummen til at erhverve maskinerne fra fiskestangsbrikken Bendforce, som lå i Nørre Sundby. Så vi ved dermed at din stang må være efter dette år.

Heller ikke denne stang har en direkte værdi – men er dog også historisk sjov, og som jeg ofte svarer – den er bygget til at fiske, og det kan den helt sikkert endnu. Dansk grejhistorie er der i begge dine gamle stænger – men selvom de er flotte og der er originale poser – repræsenterer dine stænger kun nogle få hundrede kroner.

MVH. Heinz

Hej P.

Jamen sikke dog en smuk gammel sag - og så skal den fortsætte med at fiske, lige i min ånd - ikke alt det der nymodens CNC-lavede titanium-pjat, næh - rå kvalitet for mænd - fra før verden ”gik ad lave”!

A. Forrest & Son blev etableret i 1837 i den skotske by Kelso ved floden Tweed, der også i dag er kendt for sit laksefiskeri. Helt hvor meget man selv har produceret af de stænger og hjul, man har solgt gennem tiden, er uklart, og vi ved at bl.a. W.H. Dingley (tidligere Hardy-ansat hjulmager og som regnes for manden bag bl.a. Silex-hjulet), der efter nogle års forskellige ansættelser etablerede eget firma med produktion af nogle af de fineste hjul der kendes (visse fastholder at end ikke Hardy nåede hans niveau?) bl.a. leverede til Forrest i årene 1910-1940.

Men dette hjul er formodentlig ikke lavet af Dingley, men hvem, der rent faktisk har lavet det ved vi ikke, men et gæt kunne være Reuben Heaton i Birmingham, som også lavede flere hjul til Forrest - eller hvad jeg nok hælder lidt mere til - er skotske P.D. Malloch. Begge var meget aktive fra midten af 1800-årene og frem til omkring 1. verdenskrig. Herefter tog Young & Sons i Redditch over, og de lavede 80-90% af alle andre firmaers hjul i den periode - incl. Allcock og andre, som vi indtil for få år siden troede selv lavede egne hjul.

Jeg er ret overbevist om, at der er tale om en tidlig udgave af Forrest of Kelso's "Tweed" laksehjul, som netop havde det nævnte "Adjustable Drag" - altså indstillelig bremse, som bestod af en fjederbelastet tværarm inde i hjulet, hvorpå to filtpuder trykkede ind på spolens side, og med den udvendige centerskrue kunne man justere modstanden. Et simpelt, men velprøvet system, som bl.a. amerikanske Edward vom Hofe brugte i visse af sine modeller. At den har messing forside (Brass Faced) betyder det er en tidlig udgave af 'Tweed" hjulet, som blev lavet fra 3 til 4 3/4" (7,6 cm til over 12 cm.) sidstnævnte var noget af et 'herrehjul' som med en passende stang må have krævet sin mand!

Jeg mener, det viste hjul har sine 100 år på bagen - dels er det nævnte patent givet den 22. januar 1904 - altså er det efter denne dato, men ikke mindst p.g.a. messing forsiden, der er blandt de første af Tweed hjulet - så på den måde kan vi indkredse tingene.

Det er det bedste jeg kan ryste ud af ærmet her og nu, men jeg har puffet til et par 'hjultosser' i det engelske, som er meget vidende - kommer der noget, der ændrer ovenstående - får du et par ord.

MVH. Heinz

Hej L.F.

Jamen, vi kan da prøve at hæfte lidt historie på din stang, som er produceret af Fiskestangsfabrikken NORDEN i Viby J. ved Aarhus. Firmaet blev som så mange andre til i årene efter krigen, hvor importforbud og valutarestriktioner gjorde det vanskeligt at hjemkøbe udenlandske varer, især noget måske knap så vigtigt for samfundet som fiskegrej. Det gav plads til driftige mennesker, som startede grejfabrikation op her i landet.

Jesper Kristensen startede i 1947 sammen med Henry Max og Sv. Thærøe fabrikken, og i starten bruger man håndkraft, senere udvikles fræsemaskiner til høvling af splitcanestængernes splitter, lige som man selv lavede ringe og ferruler i eget værksted. Fabrikken lavede en lang række populære stænger, hvoraf din 10’ spindestang Mørrum Spec. var i ’familie’ med Mørrum Coast og Mørrum på hhv. 9½ og 9 fod. Men også fluestængerne var flere – og der er landet mange laks med de lange 2 hånds fluestænger med navne som Grønbæk, Skarrild 1 og Skarrild 2 samt Resen – alle opkaldt efter kendte gode fiskepladser ved vore dengang meget produktive lakseåer, som Skjernå.

Vi ved ikke nøjagtigt hvornår produktionen stopper, men fabrikken flytter i 1960 til Aabyhøj, men ingen tvivl om, at man allerede da er trængt af den stigende import af glasfiberstænger ikke mindst fra Asien, og det er netop disse meget billige grejer, der tager livet af de fleste af de danske grejfabrikanter i disse år.

Din stang er utvivlsomt fra april 1948 (xxx-4-48) og altså relativt tidlig fra Norden – den virker nok lidt stiv i forhold til moderne stænger, men lur mig om ikke den stadig er god for en fisk eller to, hvis man behandler den rigtigt. Værdi har den ikke meget af – der er tale om nogle få hundredkronesedler hvis den er pæn og intakt, men da det er et arvestykke, var det måske værd at hænge den på væggen – om ikke i stuen, så i hobbyrummet - sammen med et aldersvarende hjul?

MVH. Heinz

Hej K.

Firmaet Shakespeare har lavet hjul siden 1896 i Kalamazoo i Michigan USA, hvor den 27 årige William Shakespeare ønskede at forbedre de hjul, han så på markedet. Han fik stor succes - og i 1920 var der 5000 forhandlere af Shakespeare grej alene i USA. 

Fabrikken har en lang og spændende historie, som vil være omfattende at skrive her - men et par detaljer skal nævnes; firmaet opkøbte en anden stor fabrik i USA - Pflueger midt i 1960'rne, hvor man samtidigt etablerede sig i England under navnet Noris Shakespeare. Firmaet eksisterer i bedste velgående i dag, og er ud over sine hjul kendt for sine gode fiskestænger - hvor deres Ugly Stick får lyset frem i mange lystfiskeres øjne..

Men tilbage til dine hjul og spørgsmål:   
 

Fra 1927 og 50 år frem havde alle hjul fra Shakespeare en 2-bogstavers daterings kode. Hovedformålet med kodningen var, at alle ændringer på modellerne kunne aflæses umiddelbart. Disse koder er ikke en del af modelbetegnelsen og vil ikke kunne ses i katalogerne op gennem årene.

MVH. Heinz

Hej K.K.

Som med ABU – begyndte også Alvesta Finmekaniska AB at lave fiskehjul til hjemmemarkedet, da grænser og import var besværliggjort af krigen (2. verdenskrig). I starten af 1950’rne blev firmaet ændret og man flyttede fra byen Alvesta til Malmö. Den reelle ejer var Förenade Bil AB – et firma i en helt anden branche – som desværre ikke forstod at støtte det eller så succesrige Victory firma – som bare blev en økonomisk ’malkeko’ for moderselskabet – hvilket Victory ikke kunne holde til i længden – og i 1964 sluttede eventyret – og de sidste rester af denne store hjulproduktion blev en del af firmaet Arjon – som var en anden succesfuld spiller på det svenske grejmarked i efterkrigsårene.

Victory’s A-serie bestod af A50 gul/guldfarvet, A51 brun, A52 grøn, A53 rød og A54 var blå – serien kom I årene 1954 til 1960 og var nogle gode og solide multiplicatorhjul, som også fandt vej til det danske marked – som ’sultede’ efter fiskegrej, som import- og valutarestriktioner ikke så som værende af særlig vigtighed.

Victory lavede senere en række meget lækre multiplikatorhjul (bl.a. Heritage)  med det er en helt anden historie.

Så dit hjul har nok sine 50 år på bagen – men det kan helt sikkert fange en fisk eller to i dag – hvis man ville forsøge.

MVH. Heinz

Hej LMJ.

Tak for din mail!

I 1950 kom AB Urfabrikens første fastspolehjul – det var Record 500 – i 1952 kom så en forbedret udgave – Record 600, som ligeledes havde en relativ kort produktionstid – nemlig 2 år, hvor det i 1954 blev afløst af Record 700. Denne model havde modsat sine forgængere helbøjle, som vi kender den i dag – men grundet Hardy i England sad på patentet for helbøjlehjulet – kunne andre i verden først producere, da dette patent udløb.

Modellerne 500, 600 og 700 var ikke produceret af ABU, men af en schweizisk firma, som selv solgte modellerne i eget navn. Senere fik ABU også lavet hjul i Italien (bl.a. model 1000) og modellerne 400 og 450 blev lavet af Sprtex i Tyskland. Først med det legendariske ABU 444 fra 1955 var det egen produktion i Svängsta – om end nogen mener at visse af de udenlandske hjul dog blev samlet i Sverige?.

Så det er fakta om din 600 – som var et kvalitetshjul – især efter datidens norm, men det skulle undre mig om ikke det snildt kunne fange et par gode fisk i kyndige hænder i dag.

Prisen på disse hjul svinger meget – en flot (nær ubrugt) hjul, hvor maling og teknik er i top – vil på en auktion indbringe 3-400 kr., og er der en æske med – og det måske er noget nær ubrugt – et par hundredkronesedler mere. Rigtig sjælden er det ikke – men der er ikke så almindeligt mere – så gem det mere end 50 år gamle hjul, som var et af de sidste hjul fra halvbøjle-æraen (pick-up).

MVH. Heinz

Hej J.

Tak for din mail.

Under og lige efter krigen skyder en række små virksomheder op, som forsøger at råde bod på den manglende import som lukkede grænser – valutarestriktioner m.v. medfører. Særlig galt er det jo med de  varer – som ikke lige kan betegnes som livsvigtige for landet. Derfor ser vi en række driftige mennesker starte produktion af fiskegrej – og især fiskestangsproduktionen er udbredt. I det nordjyske finder Søren Christian Herman Sørensen (f. 1904) sammen med Ernst Tonnung – begge ansat i tobaksindustrien. De starter i krigsårene en fabrikation op på Lindholmvej i Nørre Sundby – i starten med fluer, flueæsker i træ og fangstnet – en fabrik vi kommer til at kende som Fiskestangsbrikken CIMBRIC. Der er her stængerne blive fremstillet – og i 1947 annoncerer man med ’fuldt sortiment’ i spinde og fluestænger. Man leverer til en del detailhandlere i nærområdet – og senere kommer større grossister til – bl.a. Petersen-Bach i Aalborg.

Fabrikken laver selv både ferruler og hjulfittings – bl.a. v.h.a. et par drejere fra Aalborg Værft – der finder lidt aftenarbejder på CIMBRIC. I 1953 overtager fabrikken fremstillingen af hele Petersen-Bach’s sortiment af Silver og Rex-stænger, og vi må formode at ikke mange stænger bliver solgt i eget navn. Vi har desværre ikke en oversigt over hvilke modeller der kan være sendt ud i eget navn.

Fabrikken får økonomiske problemer i 1954 og Søren Sørensen afhænder/lukker CIMBRIC, der dog fortsætter med salg fra et omfattende lager og en mindre produktion. Petersen Bach – der har været den største aftager af firmaets stænger, flytter sine indkøb/produktion til Fiskestangsfabrikken MARLIN, og dermed forsvinder de sidste muligheder og CIMBRIC afvikles endeligt i 1958.

Så din stang er fra Nørre Sundby – og bygget i efterkrigsårene – men de nærmere detaljer bliver nok sværere at få hold på, med mindre Du selv har lidt egne oplysninger at kombinere med.

Ps: Det blå hjul du omtaler lyder unægtelig som et CAMO hjul – ligeså dansk, men det er en helt anden historie.

MVH. Heinz

Hej P.

Ja, jeg så godt den auktion på Lystfiskerforum. Om stangen er prisen værd er altid et godt spørgsmål, men da du er glad for den og oven i købet vil fiske med den - jamen så er den jo i realiteten vildt meget værd - især for dig. Så tillykke med stagen - den har såmænd da lidt historie - men hvornår og hvordan den præcist passer ind i nedenstående historie ved jeg naturligvis ikke - men så har du da lidt baggrund for sagerne:

Stangen er formentlig fremstillet af/til en Sid Diggory (Sid= Sidney. Kendes også som Jim Diggory (født 1928), da hans mellemnavn var James) han fik sin uddannelse i Ellesmere i Schropshire (i det gamle Izaak Walton land - ikke langt fra Stonehenge i det midtvestlige England). Han var totalt skudt i gamle klassiske racerbiler (Lotus, Brabham osv) - og i fluefiskeri. Hans bilrelaterede forretninger gik konkurs i slutningen af 1960'erne (68 eller 69), hvor han havde sat en betragtelig arvet familieformue over styr.

Diggory fiskede meget og hans speycast færdigheder var legendariske - noget han brugte meget i den walisiske del af River Dee - hvor han fiskede laks hver sæson. Han starter en produktion op af splitcane laksestænger - og hans firma Cambrian Fly Fishers. Efter et par år udviklede firmaet sig til også at sælge country clothing (fritidstøj) under samme navn. Firmaet gik så fint op gennem 1970'erne og 80'erne, at han åbnede en afdeling i New York, som hans søn bestyrede en del år.

Sid Diggory trak sig tilbage omkring 1990 og helligede sig sit elskede fluefiskeri. Han drev en lille ènmands grejforretning først i Chirk og siden i Ostwestery i Wales frem til sin død i 1997. Hans meriter omkring racerbilerne er nok større og mere farverige end hans fiskeri og grej - men det er jo nok så sjovt alligevel. Hans navn omtales med stor respekt omkring walisisk motorsport, og han byggede og kørte selv - en del sagnomspundne racerbiler i sin tid.

På Orvis hjemmeside www.orvis.com/intro.aspx?subject=372  kan du desuden læse lidt om hans Moleskins-tøj, som han via Orvis introducerede til det amerikanske marked.

Håber Du dermed har lidt info til samlerskuffen!

Knæk og bræk med stangen derude!

MVH. Heinz

Hej L.S.

Tak for din mail!

ABU's Cardinal-hjul har altid været populære - om end tiden er rendt en smule fra de større modeller, der ikke rigtigt passer til nutidens tynde liner med høj brudstyrke, hvor man i realiteten kan fange en stor gedde på et hjul vi tidligere maximalt brugte til aborre osv.

Men de mindre Cardinal-hjul har stadig en plads i en del fiskeres tasker - og en Cardinal 3 er jo et herligt hjul - med snekkedrev og i høj kvalitet, som desværre ikke laves ret meget mere. Jeg kan ikke læse ud af din mail om hjulets stand - men hvis det er pænt, bør det snildt kunne indbringe 4 - 500 kr., og ligger det desuden i den originale æske - bør det uden problemer kunne indbring en pæn sjat mere - på en auktion - på en god dag? Prisen er altid afhængig af standen - så jo bedre stand osv.

Din stang er ikke i tidens kvalitet - og der er ikke mange der bruger disse zoom-stænger mere. Dog er de fine til f.eks. at dørge med på søerne - hvor man træffer dem med mellemrum. Men som kastestang har de nyere stænger for længst taget over. På en tilsvarende god dag kan den vel sælges for et par hundrede kroner.

Hjulet er nok mest værd i samlerkredse - så en samlerauktion er nok et godt sted at afhænde det, hvis det er det du ønsker. Lad os vide om vi kan hjælpe i så fald!

MVH. Heinz

Hej P.B.

Tak for din mail.

Ja det er ganske rigtig et af de ældre hjul fra AB Urfabriken (ABU). Det er produceret i årene 1940 og frem til ca 1950 og kendes i et par varianter, der indikerer hvornår det er produceret - og dit model a er den mellemste indikator - og man kan gætte på, at det er fra ca. 1945.

ABU begynder først at producere fiskegrej, da samhandelsmulighederne svigter efter krigsudbruddet i 1939, og fabrikken som ellers producerede såkaldte telure (til telefoncentraler, som afregnede efter en række af disse ure som telefonistinden startede og stoppede, når man bestilte en samtale) og taxametrer til hyrevogne. Den finmekaniske fabrik skulle finde nye veje, og hvad var mere nærliggende for en fabrik ved en af skandinaviens bedste laksevande - end at slå sig på fiskegrej.  

Record 1400 har som regel et "lyserødt" håndtag - men dette kan variere. Ud over at denne model er lidt sjælden - er dens mærkning med WD ens betydende med, at den er solgt gennem den store grossist Wilhelm Denninghoff i Göteborg. Jeg vil tro du kan forvente at få kr. 400 - 600 for dit hjul på en auktion - lidt efter stand og interesse blandt de fremmødte. Har du en original æske i nogenlunde pæn stand med samme WD mærkning som hjulet - vil det trække prisen flerfold i vejret - og vil kunne indbringe en betydelig højere pris.

Hvis du vælger at vil sælge dit hjul - vil en samlerauktion nok være stedet du er sikret den bedste pris. Lad os høre fra dig hvis du vælger at sælge - vi har to årlige auktioner - eller hvis du foretrækker en on-line auktion kan vi råde dig lidt i den retning også.

MVH. Heinz

Hej H.

Jamen vi hygger os skam også med det gl. grej og de ofte hyggelige historier, som følger med tingene. Nogle får vi af de tidligere ejere, andre må vi finde i gamle brochurer, bøger og blade - da tingene får lidt mere liv, når man får detaljerne med. Dygtige og inkarnerede samlere har leveret viden til vort arkiv og endog lavet små pamfletter med deres viden, hvorfor jeg kan berette følgende:

Grejgrossisten Steen Yde i Randers var en af de rigtigt store i branchen igennem mange år, og jeg mener, det er det firma, der senere blev til OTG Cani Sport - og siden hen det internationale Pure Fishing, som i dag er ABU repræsentant og meget meget mere. Yde importerede rigtigt meget grej til landet, og solgte via landets forhandlere hjul, stænger, endegrej og alt til faget hørende. Men ikke alt kom udefra - man fik også produceret grej i eget navn i Danmark.

Din stang er netop fremstillet til Steen Yde, Randers af Fiskestangsfabrikken LØGA i Aalborg, der var en af efterkrigstidens store fabrikanter af både splitcane og senere (1960'erne) glasfiberstænger til danske lystfiskere. Fabrikken blev startet i 1957 af Kaj Jensen, og var fra starten hovedleverandør til firmaet i Randers. Historien er nemlig den, at Steen Yde, der tidligere havde været repræsentant for en anden grossist Erik Andersen, Odense (ERIKA grej) i 1956 pønsede på at starte egen virksomhed. Han kendte utvivlsomt Kaj Jensen - og disse to driftige gentlemen indgik et mangeårigt samarbejde mellem firmaerne - der varede helt frem til 1984, heraf med Kaj Jensens søn ved roret efter faderens død i 1977.  LØGA producerede også stænger til andre - bl.a. Petersen-Bach, Aalborg m.fl. - men Yde var den store aftager.

Din "Green Brook" stang blev også lavet i en lux udgave - og begge var flammehærdede 9 fods 2-delte splitcanestænger. Ret meget nærmere om præcis din stang har jeg ikke - men jeg må tro den er fra engang i 1960'rne. Hvad klasse den er ved jeg ikke - men Du lyder til at være frisk på at forsøge dig frem - og det kunne jo være sjovt at lure en bækørred eller en stalling med din 50 år gl. stang.

Knæk og bræk med dit fiskeri med stangen - husk den skal hænge, når den ikke er i brug (enten med en lille snor i topøjet og omkring bunddelens ferrule - eller i posen) og ikke lige op ad fyret - gerne inde i et skab. Tør stangen af med en tør klud efter brug - og er der små laksskader, så giv dem et lille strøg med en stanglak af den ældre type. Så holder Yde stangen din tid ud også.

MVH. Heinz